Imperialisme

Imperialisme Det hele begyndte i år 1500, da europæiske stater gik i gang med at kolonisere. De første par hundrede år byttede europæerne sig til krydderier, silke, porcelæn og andre luksusvarer. Som kom industrialiseringen i løbet af 1700-tallet i Europa, og så ?k europæerne mere brug for billige råvarer. Efter at det hovedsaglig havde været private selskaber som handlede med kolonierne, begyndte stormagterne at tage aktiv del i udnyttelsen af kolonierne. Imperialisme er når en stormagt i et land eller område forsøger at skabe sig store imperier. Under koloniseringen var der imperialisme hvor stormagter forsøgte at skabe sig store imperier. Det skete ved, at militæret blev brugt til at underlægge sig lande i andre verdensdele. For stormagterne gjaldt det om at skaffe sig så mange kolonier som muligt og skabe sig store imperier. I Europa var spædingen stor. Da kejserriget Tyskland blev oprettet som ny stormagt i Europa, skabte det store spændinger mellem de europæiske magter, og disse voksede i løbet af 1800-tallet. Den tyske kejser, Wilhelm 1. krævede, at tyskland også skulle have kolonier. Det var ikke så lige til, og man blev kun enige om hvordan Afrikas kyst områder skulle fordeles. Det var kolonikapløbet der betød, at spændingen mellem stormagterne voksede. Derfor brugte de enorme summer på at forstærke deres hær og ?åde, og der skulle ikke meget til at udløse en krig. Hvilket også skete i 1914. De britiske kolonier var størst og mest frodige hvorimod Frankrigs store kolonier var ørken det meste af det. De tyske kolonier var også pænt store, de portugisiske ligeså. Frankrig og Storbritannien var dem der udviklede sig mest.