Da jeg var elleve år, så min hverdag meget anderledes ud, end det den gør i dag. Jeg gik f.eks. i skole et andet sted, jeg havde andre venner, end det jeg har i dag, og jeg spillede heller ikke i samme klub, som jeg gør til dags dato.
Mit ene år som elleveårig, var noget af en rejse for mig. Jeg havde oplevet rigtig meget, og sikkert meget mere end det jeg kan huske, men der er et øjeblik, jeg husker meget tydeligt, og det var min første prøvetræning hos FCK.
Det var en tidlig morgen, og vejret var fremragende på denne varme efterårsdag i september. Jeg gik i en skole nær mit hus, hvor jeg havde gået siden 0. klasse. Min bror og jeg var meget spændt på, hvordan dagen skulle gå, da vi snakkede sammen på vej til skole. Jeg må ærligt indrømme, at jeg den dag ikke gik meget op i at lære noget, der tænkte jeg bare på den kommende træning efter skole, hvor jeg skulle møde nogle nye mennesker. Mine forældre kørte os ind til klubben, vi røg hurtigt i kø, og vi var meget tæt på at komme for sent. ”Nu er vi her,” sagde min mor, og det var først der, jeg sådan rigtigt kunne mærke sommerfuglene komme frem. Vi trådte ind på anlægget, og der mødte vi FCK’s nuværende assistenttræner Stefan Madsen. Han viste os rundt, og førte os til sidst ind i omklædningsrummet. Jeg kunne mærke alle de ”nye” øjne stirre på mig, det var ikke rart.
Det er gratis at oprette en konto