Jeg glemmer aldrig dagene hvor mit liv som elleveårig ramte bunden. Det er godt og vel totre år siden, men jeg husker det som det var i går. Jeg havde væltet et bord med vilje, men det var altså ikke med vilje bordet skulle lande oven på Kims fod. Det var det aldrig når sådan noget skete, men jeg kunne ikke styre det og det har jeg stadig svært ved. Sure Gitte, som vi kaldte hende, fulgte mig ned til skolepsykologen. Det var ikke første gang jeg havde været der. I den seneste måned, havde jeg været der ento gange om ugen. Hun stilte mig det sædvanlige spørgsmål: “Og hvad er der sket denne gang?” Jeg ikke haft lyst til at holde Lise i hånden, da vi legede “To mand frem for en enke”. Jeg gad ikke og rører piger på det tidspunkt, de var ulækre. Pigelus. “Jeg synes du skal komme ned til mig én gang om ugen, så kan vi arbejde med dine temperamentsproblemer.” Hun sagde derefter at jeg skulle lige tage et “lille besøg” hos kontoret. Jeg havde selvfølgelig ikke noget at sige til det, det kunne jeg ikke. Jeg fik en “tænker” i den kommende uge. Jeg vidste bare mor og far ville være flove over mig, og selvom de hadede hinanden stod de altid sammen om at jeg var en uforskammet dreng. Derfor tog jeg hjem til mormor efter skole. Jeg tog bussen nede ved superbrugsen. Normalt plejede jeg ikke og tage bussen ved Superbrugsen, men turen var længere end den ved busstationen. Den dag havde jeg bare brug for at tænke. Mor og far ville være skuffede. Det blev de altid. Men denne gang havde jeg fået tid ved skolepsykologen én gang om ugen, og en uges bortvisning. Jeg var måske også selv en lille smule skuffet over mig selv. Selvom jeg havde temperament, havde jeg stadig følelser og det gjorde ondt at se at jeg havde gjort Kim ondt, eller hans fod. Da jeg stod ved busstoppestedet fandt jeg ud af, jeg kun havde en enkelt femmer dybt i lommen, samt noget slikpapir og et enkelt stykke tyggegummi. Det var ikke nok til bussen. Så jeg måtte gå, hele vejen hjem til mormor, det var en lang tur, husker jeg. Jeg gik i femogfyrre minutter, forbi en gård med køer og heste. Det var en motorvej men ingen biler. En bilfri motorvej. Min mormor boede på landet dengang, nu er hun blevet flyttet over i et lejlighedskompleks for ældre. Da jeg kom bankede jeg ikke på, jeg gik bare ind. “Mormor!” Råbte jeg. Hun dukkede op i entreen og jeg gav hende et ordentligt kram. Jeg fortalte hvad der var sket, imens jeg fik en skål citronfromage. Mormor laver den bedste citronfromage, som er fyldt af hendes kærlighed. Hun gav mig nok penge til busturen hjem. Jeg gav mormor et kram og gik så videre til busstoppet. Da jeg kom hjem til min far var der mad. Fra mikroovnen. Far plejede ellers og lave god mad, men efter mor og ham gik fra hinanden var det bare “mikromakromad.” Jeg hadede når han brugte det ord, jeg var ikke 5 år gammel. Jeg satte mig ned til bords, hvor min far allerede sad. Han så skuffede ud. Skoleledelsen havde sikkert ringet. Det var noget lort, jeg ville gerne selv have sagt det, men det fik jeg altså ikke lov til. “Han har forstuvet foden.” Nævnte han. Jeg vidste ikke han havde forstuvet foden. Jeg undskyldte. “Det skal du godt nok ikke sige til mig.” Sagde han, han havde et tomt blik. Fuld af skam og skuffelse. Jeg spiste færdig, og satte mig ind på mit værelse. Far kom senere, han mente jeg måske skulle tage hjem til mor, så jeg også kunne få snakket med hende. Han kørte mig over til hende, fulgte mig op til døren. Han plejede aldrig og ville med op, jeg tror han fik det dårligt når han så mor. Men denne gang fulgte han mig op. Så var det alvorligt. Mor åbnede hurtigt døren, nikkede til min far og tog mig i armen. Far kørte en hånd igennem mit hår, og gik ned til bilen. Han vinkede, men jeg vinkede ikke tilbage. Jeg var klar på og få en ordentlig skideballe. Min mor trak mig ind ad døren, og smækkede den i. “Hvad
Det er gratis at oprette en konto