Børnehaven ringer er en humoristisk fortælling om Bjørns barn (Sophia) der har været oppe og skændes med en nede i børnehaven. Men Sophia gik så hen og døde i et uheld hvor hun faldt og slog hovedet. Pædagogen Birthe skal så ringe til Bjørn og fortælle ham hvad der er sket, men Birthe har en lidt sjov måde at fortælle det på, hun gentager sig selv meget og underdriver situationen. Bjørns reaktion er til gengæld noget mere præcis i forhold til hvordan en normal person ville reagere.
I historien hører vi om det her opkald, og om hvordan børnehaven har håndteret situationen. Der havde været et skænderi hvor der var en der havde skubbet Sophia og hun er så faldet ned og slået hovedet ind i en radiator og det døde hun af. De har valgt at begrave barnet i en xylofon kasse ude i blomster bedet for at komme videre.
Allerede helt fra starten af deres samtale er Birthe meget utydelig og afbrydende.
””Ja, hej ...” sagde han. ”Hvad, øh ...?” ”Nej, nej,” sagde Birthe. ”Altså, det vil sige … vi har … vi har haft en lille konflikt hernede.””(s.1 linje 9-11)
Man kan se at det er som om Birthe allerede ved hvad Bjørn vil sige inden han siger det. Hun afbryder ham og starter hendes sætning som om at de allerede har haft en samtale i gang. Birthe er nok van til at hører det samme fra forældrene hver gang hun ringer. Birthe underdriver (litoter) situationen, og hun snakker om det som om det ikke er noget særligt.
Det er gratis at oprette en konto