Den Lange Dagrejse

Sorg og krisesituationer er noget vi alle har eller kommer til at opleve gennem livet. Livet er fyldt med op- og nedture, og nogle mennesker er stærkere end andre. Når vi oplever noget og ender i en krise, kan det være svært, at komme videre, især hvis vi ikke får den hjælp, vi har brug for. Dette emne beskriver islandske forfatteren, Gyrðir Elíasson, meget godt i sin novelle, der blev udgivet med novellesamlingen, Mellem træerne, der udkom i 2011. Novellen er om en pige, der fortæller om en hændelse, fra da hun var lille. Hun og hendes storebror var taget på udflugt ude på landet. Hun forklarer at hendes bror hele tiden talte i telefon med hans nye kæreste, da der var signal. Efter to dage kom de til en fiskerflække. Gaderne var tomme, og de manglede benzin. De kom til en benzintankstation, hvor tankpasseren fyldte tanken for dem. Imens gik hendes bror med en smøg i den ene hånd, og telefon i den anden. Han talte med sin kæreste. Lige pludselig bakkede der en lastbil mod vaskeplatformen, hvor hendes bror stod, og han var so optaget af at snakke i telefon, at han ikke hørte lastbilen. Hendes bror blev kørt ned og stadig den dag i dag, er hun enormt preget af denne hændelse. Hun gør alt for at undgå udflugter, lastbiler, benzintankstationer, biler og andre ting, som hun oplevede den dag, fordi det vækker skrækkelige minder og billeder i hendes hoved. Dette er en moderne novelle, fordi den starter med midt i en hændelse, hvilket er ”in medias res”. Dog ligner det også den klassiske tredelte novelle, fordi den starter med at præsentere hende og hendes bror og deres forhold, og siden opstår en konflikt eller det vi kalder klimaks. I den klassiske tredelte ville den have afsluttet med at konflikten blev løst, men i dette tilfælde, bliver den ikke, hvilket også hendtyder til, at det er en moderne novelle. Novellen er præget af scenisk fremstilling, fordi fortælleren beskriver hvordan det ser ud, bevægelser og kropssprog, så vi ikke kan undgå, at få et billede af scenen i hovedet. Hun fortæller i et langsomt fortællertempo og har replikker med. Replikkerne hjælper os at danne et billede af hvordan hun og hendes bror er, fordi vi kan høre det på deres sprog. F.eks. virker det til, at hendes bror lidt ligeglad og arrogant, da han bare siger ”fyld op” til tankpasseren. Novellen består af en ”jeg-fortæller”, fordi vi læser ”vi, jeg, min bror” o.s.v. Dette gør så at vi opfatter novellen som en kvinde, der fortæller om en hændelse fra da hun var lille. Også virker det mere påldeligt fordi hun selv har været til stede. Dog kan der være detaljer der ikke er korrekte, fordi hun var barn da det skete, og fortæller det, når hun er voksen, hvilket vi finder ud af til slutningen. Som