1. 179 medlemmer (mandater) i folketinget, heraf 2 fra Færøerne og 2 fra grønland.
Et lovforslag behandles tre gange i folketingssalen, før det kan vedtages. Et typisk forløb ser sådan ud:
1. Behandling: Partiernes ordfører fremlægger deres partis holdning til forslaget. De fleste forslag bliver sendt videre til et af folketingets udvalg, som nøje gennemgår forslaget.
2. Behandling: her debatteres forslaget både som helhed og i detaljer. Når forhandlingen er afsluttet, stemmes der om de ændringsforslag, der måtte være stillet.
3. Behandling: Her forhandles og stemmes der først om ændringsforslag. Dreefter forhandles der om lovforeslaget som helhed, hvis nogen ønsker at tage ordet. Ønsker ingen at tage ordet, stemmes der med det samme om lovforslaget. Lovforslaget bliver vedtaget med almindeligt flertal. Når et lovforslag er vedtaget, skal det underskrives.
folketingsåret følger ikke kalenderåret, men begynder kl. 12 den første tirsdag o oktober og slutter på samme tidspunkt året efter.
grundloven er Danmarks forfatning. En forfatning beskriver de grundlægende regler for et samfund. Grundloven fortæller ikke alt i detaljer, men opstiller nogle overordnede spilleregler for vores samfund. Det er landets vigtigste lov, og alle andre love skal overholde grundloven.
Christian 8. kunne se, at det var nødvendigt med en fri forfatning, hvis han skulle forblive på tronen. Han blev dog alvorligt syg. Inden han dødede i 1848, fik han sin søn, Frederik 7., til at love at give befolkningen en ny forfatning. Målet var en grundlov, der gav frihed og lighed til alle, og som i al fremtid forhindrede, at en mand kunne tage magten alene. Frederik 7. erklærede, at han nu så sig selv som konstitutionel konge. Det vil sige, at han ikke længere kunne bestemme frit, men skulle overholde det, der stod o forfatningen.
Det er gratis at oprette en konto