Danmarks parlamentariske system og Grundloven

Danmark har det, som hedder parlamentarisme. Dette er på grund af Grundloven, som blev til d 5. juni 1849. Grundloven er Danmarks ”rygrad”. Deri står alle de vigtigste love. Bl.a. om ytringsfrihed, værnepligt og folkets rettigheder. Grundloven kom, fordi folket ville have mere indflydelse på samfundet. Inden da var Danmark blevet regeret med enevælde, siden 1600-tallet. Det var dog ikke kun Danmark, som blev regeret sådan. Mange andre steder i Europa havde også enevælde. I 1700-tallet begyndte folket at lægge pres på enevælden. I Frankrig var det franske folk trætte af, at kongen skulle bestemme alt. Dette førte til en revolution. Det franske folk havde gjort et godt stykke arbejde, for idéen om at afskaffe enevælden, havde bredt sig ud i hele Europa. Også i Danmark kunne presset mærkes. Frederik d. 6 var dog så gavmild, at lade folket deltage i styret, hvis de oprettede stænderforsamlinger. En stænderforsamling er en forsamling, hvor både bønder, borgere og adelen kan deltage. Der var dog lige en hage ved det. Deltagerne kunne nemlig ikke bestemme noget. De kunne kun være med til at give kongen gode råd, hvorefter han så selv kunne vælge at tage imod eller ignorere dem. I 1839 døde Frederik d. 6, 31 år gammel, hvorefter hans søn, Christian d.8, overtog tonen. Christian vidste, at hvis han skulle beholde tronen, ville han blive nødt til at give folket fri forfatning, hvilket betyder, at lade dem bestemme mere. Det var hans plan at vedtage dette, men han blev alvorlig, og det endte med at han døde i 1848. Christian havde en søn. Frederik d.7 hed han. Frederik overtog tronen efter sin far. Han var ikke den bedste konge, man kunne have ønsket sig. Han drak, gamblede og kom med de særeste idéer. Og så menes han at have lidet af skizofreni, hvilket er personlighedsspaltning. Heldigvis fik Frederik en kone, som kunne holde styr på ham. Hun blev gift til venstre hånd, da Frederik allerede havde ladet en anden gifte til højre hånd tidligere. Frederiks kone havde en elsker, som lavede en skitse af Grundloven. Monrad hed han, senere kaldt ”Grundlovens far”. Den 5. juni 1849 skrev Frederik d. 7 under på Grundloven. Det er også grunden til, at vi den dag fejrer Grundlovsdag. Så vi har forskellige parter at takke, for den regering vi har i dag. For det første kan vi takke Frankrig, for at sætte et oprør i gang. Så kan vi takke det danske folk for at sætte blive ved med at presse kongen. Så kan vi takke Christian d. 8 for at starte med at afsætte en smule af sin enevælde. Og til sidst kan vi takke Frederik d.7 og hans kone, fordi Frederik skrev under på Grundloven, og fordi hans kone havde en elsker, som lavede en skitse af Grundloven.