Mennesker har altid været fascineret af uhygge og gys, men hvorfor kan mennesker relatere til, at man lever mest, når man føler sig tæt på døden?
I uddraget af ”Filmselskabet” møder man to personer, som ser helt forskelligt på fascinationen af uhygge og gys. Man ser tydeligt, at den ældre mand ikke falder for de klassiske gyserkneb i forhold til den unge kvinde, som kan blive skræmt af klicheer, hvis de bliver lavet effektfuldt og skræmmende.
Hvordan definerer man gys, og hvordan kan det være, at mennesker kan have et behov for at opleve uhyggen og at blive skræmt? For mennesker har det altid været et behov, at opleve eller se noget skræmmende. Man godt kan lide at se situationer, som er uhyggelige, men derimod kan man ikke selv lide at skulle stå i en skræmmende situation. Derfor er gyserfilmene et hit i verdenen, for man oplever gyset og uhyggen i en film, men man står ikke selv i det. Man kan sagtens leve sig ind i en gyserfilm, men ubevidst har man altid i baghovedet, at det ikke er virkelighed. Derfor kan en film være en forberedelse på, hvad man kan blive udsat for, og desuden er det også en forberedelse til, hvad man selv kan gøre, hvis man kommer i samme situation.
Det er gratis at oprette en konto