Jeg sidder her foran min computer, og søger efter viden om mobilafhængighed. Men da der pludseligt dukker en test op for at vise, om man er afhængig af sin mobil eller ej, bliver jeg nysgerrig og klikker ind på hjemmesiden. Mens siden loader, tænker jeg ikke videre over, om jeg er afhængig af min mobil, da jeg er rimelig afklaret med, at det ikke er noget som jeg er udsat for. Artiklen kommer frem, og det er en amerikansk professor David GreenField, som er grundlægger for internet og teknologiafhængighed, som har udviklet testen. Jeg læser det første spørgsmål, hvor der står, ”tager du dig selv i at bruge mere tid på din smartphone, end du er bevidst om”? Hvorpå jeg uden så meget tvivl svarer ”ja”. Og dernæst læser jeg resten af spørgsmålene igennem, hvor der i alt er 15, og til stor overraskelse for mig selv svarer jeg ”ja” til stort set alle spørgsmålene. Ud fra det svar jeg får i alt, står der ”hvis dit resultat er højere end 8, bør du kontakte en psykolog, psykiater eller psykoterapeut med speciale i misbrugsadfærd. Da jeg netop har fået dette svar, ved jeg, at der er mange andre unge derude, der har den samme afhængighed som mig. Derfor mener jeg, at vi i vores samfund bør og skal sætte denne problemstilling mere i fokus.
Det er gratis at oprette en konto