Formålet med eksperimentet er at undersøge, hvordan alkaner og alkener reagerer ved forbrændingsreaktioner og ved reaktion med dibrom.
Teori:
Forbrænding er en reaktionen mellem et stof og dioxygen. Hvis det er forbrænding af carbonhydrider, dannes der carbondioxid og vand, samtidig med at der frigøres varmeenergi til omgivelserne (altså en exoterm reaktion).
Dette kaldes en fuldstændig forbrænding og ved en ufuldstændig forbrænding dannes der også carbonmonoxid og vand eller måske rent carbon og vand. Bortset fra at alkaner kan brænde, så har de svært ved at reagere med andre stoffer. De kan dog ved energitilførsel i form af f.eks. lys deltage i såkaldte substitutionsreaktioner med f.eks. dibrom, Br2, hvor et af Br-atomerne bytter plads med et H-atom i alkanen. Dette H-atom binder sig til det andet Br-atom og danner hydrogenbromid, HBr.
Ligesom alkaner kan alkener indgå i fuldstændige og ufuldstændige forbrændingsreaktioner. Dobbeltbindingen består af en stærk binding (ligesom enkeltbindingen hos alkaner) samt en svag binding. Dobbeltbindingen er altså ikke dobbelt så stærk som en enkeltbinding. Den svage binding er nem at bryde, og alkener reagerer derfor nemmere end alkaner med andre stoffer.
Hvis den svage binding i dobbeltbindingen brydes, opstår der to ledige bindinger, hvor andre atomer eller atomgrupper kan binde sig til. Denne form for reaktioner kaldes additionsreaktioner. Stoffer, som kan indgå i additionsreaktioner, kaldes umættede.
Det er gratis at oprette en konto