Denne film omhandler to brødre. Deres liv er afmærket af traumer fra en opvækst med en altid beruset mor. Levende i omgivelser domineret af misbrug og kontanthjælpsmodtagere i den nordvestlige del af København. Grundet deres traumer ender de begge ud i hårdt misbrug som voksne; lillebrorens foretrukne rusmiddel er heroin, mens Nicks er alkohol. Lillebroren er også far og forsøger derfor at balancere hans enlige forældrearbejde, samt hans misbrug.
I diverse uddrag ses der adskillige forskelle fra bogen til filmen. Disse forskelle er yderst interessante. Jeg vil især gerne påpege nogle væsentlige forskelle der finder sted i de korte uddrag. På side 9 kan det især læses, at moren, når hun er ædru, forsøger at skabe normalitet i deres levestil. Dette gør hun ved at lave en flot middag, hvor de hertil er samlet omkring bordet sammen. Dog læses det også, at hun grinte lidt for højt og smilte lidt for meget ved bordet. Her bliver vi igen udsat for en forestilling om hvor lidt normal deres levestil egentlig var. Især grundet det, at moren føler det er nødvendigt at skabe dette scenarie for at skabe bare lidt normalitet i deres hverdag. Det kan hertil påpeges, at denne normalitet hurtigt bliver dræbt, da vi detaljeret får beskrevet, at hun har en svag lugt af eddike, hendes hænder ryster da hun rækker ud efter salt og peberen. Dette giver os naturligvis en idé om, at trods hendes ønske om normalitet i familien, er hun nok i virkeligheden den der forhindre normaliteten for at blive en realitet. Jeg har især denne forestilling, da hendes sønner gør alt, ved spisebordet, for at skabe den normalitet, det virker til deres mor så desperat søger. De opfører sig måske ikke fantastisk uden for hjemmet, men når det kommer til deres mors tilstedeværelse, gør de alt for at opføre sig normalt. For hendes skyld.
Det er gratis at oprette en konto