Submarino er en dyster roman skrevet af Jonas T. Bengtsson. Romanen er så dyster, at man næsten ikke har lyst til at læse videre, og dog, man bliver slæbt ind i et univers som man i virkeligheden aldrig selv kunne tænke sig at være i, men man alligevel er spænende at blive trukket ned i. Netop derfor synes jeg, at man bør kaste sig over denne fortælling om de sider af København, som de fleste af os vender det blinde øje til. Det er mærkeligt at anbefale en bog som man egentlig får det lidt dårligt af at læse, men det har jeg dog alligevel tænkt mig.
Ordet Submarino, som jeg i starten troede, betød noget med en ubåd, da det på engelsk minder meget om ordet submarine, betyder noget meget andet end hvad jeg troede, Submarino er en betegnelse for en torturmetode, hvor bødlen holder offerets hoved under vand, indtil offeret er på grænsen til at kvalt. Det sker i bogen som et selvmordsforsøg. En dyster titel, til en dyster bog.
Submarino er skrevet af to brødre som en periode i deres liv. De bliver i bogen kaldt Nick og lillebror som intet navn har, bortset fra at han er kendt som ”Martins far”. Bogen er delt i to nogenlunde lige store dele, de to kapitler/dele af bogen er ikke opkaldt efter hovedpersonerne, men efter nogen personer der spiller en hovedrolle i brødrenes liv, ”Ivan” og ”Martin”, som jeg nævner længere nede. Brødrene vokser op på plejehjem, men hentes på et tidspunkt af moderen, hvis drøm er at skabe en rigtig familie. Moderen finder derfor en mand og får sig endnu et barn, lillebror, de er nu 3 søskende, Nick, Martins far og deres spæde lillebror. Manden forlader moderen, hvilket moderen ikke er i stand til at håndtere, hun går til grunde i alkoholmisbruget, alt imens de to drenge forsøger at klare dagen og vejen.
Det er gratis at oprette en konto