”Den blomstrede have” fra novelle samlingen vandmærket, novelle er fra 1993. det er en postmodernistisk novelle, da den skildrer en almindelig dagligdag i en moderne familie. På de næste sider finder du en analyse af novellen, hvor vi kommer ind på nogle punkter inde for novelleanalyse.
Personkarakteristik Thomas’ udseende, tanker og handlemåde viser, at han er barnlig
Thomas er en 14-årig dreng, der stadig har mange barnlige træk. Vi hører fx: ”Vi bevægede os altid hurtigt, vores kroppe var fulde af uro fra vi slog øjnene op om morgenen. Vores knæ dirrede, de store fødder ville løbe, vores negle var nedbidte af iver, øjnene opspilede af leg”. Beskrivelsen giver os et billede af, at Thomas er en stor dreng, der stadig er fuld af barnlig energi og iver. Vi får også et indtryk af, at drengene endnu ikke er blevet dovne teenagere, der sover længe og ikke orker fysisk aktivitet. Det ser vi særligt i bemærkningen om, at deres kroppe er fulde af uro, fra de slår øjnene op om morgenen. Vi ser også den barnlige naivitet i følgende beskrivelse: ”Vi trodsede slåen og brombærkrat, brandenælder og bjørnekløer. Vi var herrer over landskabet”. Her får vi en oplevelse af, at drengene føler sig usårlige, hvilket underbygger den barnlige naivitet. Det er særligt tydeligt, fordi de trodser slåen og brændenælder, som begge er planter, der kan stikke eller brænde. I bemærkningen om, at de ”var herrer over landskabet” fornemmer vi desuden, at drengene føler, at verden ligger åben for dem. Vi får flere steder oplevelsen af, at Thomas ikke er begyndt at interessere sig for piger endnu. Det bliver fx tydeligt, da Erik spørger Thomas, om han nogensinde har kysset en pige, hvortil Thomas svarer: ”Er du rigtig rund, mand, gu har jeg da ej ...” Dette svar er meget direkte og kontant giver os et klart indtryk af, at Thomas slet ikke overvejer det som en mulighed.Den samme reaktion hos Thomas ser vi, da Erik har fortalt, at han har kysset med Mette: ”Det vendte sig i mig. Mettes tunge. Jeg kunne ikke forestille mig noget mere ulækkert. ”Rørte du også ved hende?” spurgte jeg med stemmen fuld af afsky”. Vi ser her, at Thomas ligefrem afskyr tanken om at skulle røre ved en pige.
Det er gratis at oprette en konto