Novellen Fasanen, skrevet af Knud Holst i 1961, kan på flere måder knyttes sammen med syndefaldet vi kender fra Det Gamle Testamente. Hovedparten af novellen er et langt flashback, hvor fortælleren, en unavngivet ung mand, ser tilbage på sin opvækst i farens strenge tilstedeværelse og oplæringen som fasanjæger.
Novellen er formuleret i datid af en alvidende fortæller, og det føles som om fortælleren kender den unge mand. For eksempel ved fortælleren hvorfor den unge mand bliver træt: ’Det skyldes trætheden. Han blev altid træt på denne årstid.’ På s. 65 linje 21. Sproget er en smule abrupt, og sætningerne er meget korte bestående af enkelte ord. Det giver en følelse af at man hører tankerne i den unge mands hoved. Fx s. 65 linje 42: ’Nåja. Det var en træthed. Og alt det. Derinde. Tempoet. Så brat .... Så ... Ja ...’. Der bruges en smule direkte tale, og det er kun dialog mellem faderen og sønnen fx på s. 69 linje 7: ’”Gå mere stille du,”’ (...) ’”Vi skulle jo helst se noget...”’.
Hele novellen kan deles op i tre faser som en del af Syndefaldet. Dog er der flere ting i novellen som slet ikke stemmer overens med Syndefaldsmyten. For eksempel kønsrollerne, der er fremtrædende i Syndefaldsmyten, men som ikke nævnes i novellen. Samtidig er der ikke fuldstændig klare linjer for anden og tredje fase af Syndefaldet i novellen, og man kan argumentere for flere mulige sammenhænge.
Det er gratis at oprette en konto