Familieforhold og misbrug i Jakob Ejersbos 'Den kolde lasagne'

I dagens Danmark stiger antal misbrugere hvert år, det kendetegnes ofte som fortabte sjæle, som har svært ved at bryde den sociale arv. Dog viser mørketallene, at det langtfra kun er sociale udfordrede familier som falder i fælden. Faktisk er der lige så mange misbrugere i form af både alkohol og stoffer, som på overfladen er velfungerende familier. Det tema dykker Jakob Ejersbo ned i, og udforsker de dilemmaer, som der opstår når man bliver til det sorte får i familien

Resume

Uddraget beskriver en tragisk begivenhed, hvor et forældrepar vender hjem til deres ulåste hjem i Hasseris og opdager, at deres søn, Thomas, har begået indbrud. Desværre finder de ham livløs efter at have taget en overdosis. De to forældre reagerer vidt forskelligt på hans død, hvilket bliver udforsket i teksten. Det fremgår tydeligt, at der har været manglende kommunikation mellem forældrene og deres søn før hændelsen, hvilket påvirker dem begge dybt. Forældrene tilkalder ambulance og klæder deres søn i pænt tøj inden de hører det banker på døren.

Fortolkningshypotese og pointer

Teksten cirkulerer om den kontrast, som ligger imellem moderen og faderens reaktion. Teksten giver os indikationer og små spor, om hvorfor hændelsen er sket. Det ses allerede i de første linjer af uddraget. Her går moderen ud i køkkenet, modsat faderen som går ind i stuen til deres dreng. Herved opsøger faderen deres søn, hvorimod moderen undgår ham. Det er med til at tydeliggøre den kontrast, som der er imellem forældrenes reaktionsmønstre. Dette bliver et gennemgående emne, som fortæller os, at noget er gået skævt igennem tiden. Det tyder på at faderen havde haft en tættere relation på deres søn end moderen, det ser vi første gang da de ser deres søn ”Hun fnyser” og siger efterfølgende ”få ham ud herfra”. Det virker som en unaturlig reaktion, efter at have set sin døde søn. Det samme reaktionsmønster fortsætter i sætningen ”så kommer han altså ikke med til Rikkes bryllup” Det er endnu en kontrast i historien og er med til at gøre os nysgerrige, på hvorfor de reagerer som de gør. Det er også med til at give os en nuanceret forståelse af familieforholdene. Den forståelse får vi igennem for eksempel linjen ”Hun havde ventet på det i tolv år”. Det fortæller os at misbruget har stået på i over længere tid, hvilket kunne tyde på at moderen havde resigneret længe inden dødsdagen. Det forklarer også hendes unaturlige reaktion og giver os et lille indblik i, hvordan deres liv har været inden episoden. Vi hører igennem faderen at ham og drengen delte nogle særlige stunder sammen. For eksempel hører vi om en plade som faderen og drengen hørte hver gang han var på besøg og moderen var væk. Det særlige ved denne information er, at drengen må være flyttet hjemme fra, i forbindelse med han kom på besøg. Misbruget havde en varighed på mindst 12 år. Jakob Ejersbo antyder måske implicit her, at faren ikke havde afskrevet sin søn, selv efter misbruget og opgivet ham, ligesom moderen. I og med drengen kun var 29 år gammel.