Ståluld er næsten rent jern, men indeholder nogle få procent urenheder. Jernindholdet bestemmes ved, at man først opløser stålulden i svovlsyre, hvorved der dannes jern(II)ioner:
Fe(s) + 2H+(aq) Fe2+(aq) + H2(g)
Det ses, at der for hvert jernatom dannes en jern(II)ion (forhold 1:1).
Indholdet af Fe2+ titreres med kaliumpermanganat, KMnO4 (K+ og MnO4-):
5Fe2+(aq) + MnO4?(aq) + 8H+(aq) 5Fe3+(aq) + Mn2+(aq) + 4H2O(l)
MnO4- har en intens violet farve og virker derfor selv som indikator. Så længe der er Fe2+ i opløsningen, vil de tilsatte MnO4- straks blive reduceret til Mn2+. Ved ækvivalenspunktet er alle Fe2+ oxideret til Fe3+, og ved ekstra tilsætning af MnO4-, vil disse forblive i opløsningen, som derfor får en rødlig farve.
Materialer
Konisk kolbe
100 mL måleglas
10 mL glaspipette
Pipettepumpe
Burette
Bægerglas
Tragt
Stativ med klemme
Vægt
Magnetomrører med varmeplade
Magnet
Ståluld
Fortyndet svovlsyre (1 M)
0,0200 M KMnO4(aq)
4 standardopløsninger af jern(II)ioner
Fremgangsmåde
Buretten sættes i klemmen, så den er helt lodret, og bægerglasset placeres under buretten. Buretten skylles med KMnO4(aq). Indholdet tømmes ned i bægerglasset. Buretten fyldes igen med KMnO4(aq) og nulstilles. Bunden af den bue, som væskeoverfladen danner, skal flugte med 0,0 mL. Buretten er nu klar til brug.
Først titreres fire standardopløsninger med kendte koncentrationer af jern(II)ioner:
Det er gratis at oprette en konto