Teksten handler om Maria og hendes søn Torbens hverdag, og mest hvordan Maria takler forskellige situationer i hendes liv.
Titel: Torben og Maria
Forfatter: Naja Marie Aidt
År: 2006
Fortæller:
I starten ser jeg det som en observerende fortæller, da man ikke bliver sat ind i nogle af personernes tanker, men der mere bliver beskrevet deres udsende. Som eksempel ses når der skrives
(Hvad kan man sige om Maria? At hendes hår er gult og mørkt i bunden? At hun elsker flæskesteg med svær?)
og
(De spiser flæskesteg og drikker cola light til. Torben får pølser og pomfritter. Han kan næsten ikke nå op til bordet. De spiser i stilhed. Så får Maria øje på tyggegummiet, der klæber til Torbens venstre håndflade. 'Din mide,' hvæser hun og forsøger at hive det af. Det lader sig ikke gøre. Hun bliver rød i hovedet. Hun griber om Torbens håndled og klemmer til. Torben stirrer frem for sig. Maria rykker i hans arm, så han knalder hovedet ind i bordkanten.)
Hvorimod hen mod slutningen, for man et indtryk af en alvidende fortæller, da man finder ud af at det er bjerget/eks kærestens som fortæller historien. Som også kan ses her
(Åh, Maria.
Bjørn er din bror, Torben er din søn. Jeg er Bjerget. Husker du, da vi først mødte hinanden? Du fortalte mig om de flade marker i skumringen, og jeg måtte tage dig på brysterne. Vi gik op og ned ad gågaden i timevis. Og jeg måtte nulre dit hår, mens du sad med ryggen op ad min mave på bænken nede ved springvandet. Vi spiste flæskesteg på banegården. Det er efterhånden længe siden. Du var så ... ny! Det var vist den sommer du fyldte 17. Og jeg, jeg er jo efterhånden en gammel dreng. Du var så rastløs, ikke til at holde fast. Nu har du fået tyngde. Jeg ved så meget om dig nu. Og du skal ikke bekymre dig om Torben. Jeg er ligeglad. Han er ikke noget særligt. Jeg tænker aldrig på, at han er min. For han er din, Maria. Gør med ham, hvad du vil. Små børn siger mig virkelig ingenting. Jeg kan forstå på Bjørn, at du er vred på mig. Det passer mig fint. Vi har haft vores tid sammen, og nu nøjes jeg hellere end gerne med at følge med på afstand. Ikke som en besættelse, nærmere som en slags tidsfordriv. Du går i ring, Maria, og det morer mig at følge dig: gågaden, vreden, tævene, du lader regne ned over drengen, indkøbene af billigt tøj, drukturene på diskoteket og den smule sex, det så bliver til. Gågaden, vreden, tævene. Jeg ved, hvor jeg har dig nu. Det passer mig fint)
Det er gratis at oprette en konto