Ghettodrengen

Handling og indhold: Fadi Kassem har viet de sidste 9 år af sit liv til at være den gode rollemodel for belastede unge i indvandrermiljøet i Aarhus. Som 6-årig kom Fadi hertil fra borgerkrigen i Libanon, og han har selv været på kant med loven og været i psykologbehandling for psykopatiske tilbøjeligheder. I udsendelsen opsøger Fadi på opfordring en 14-årig "drop-out", Bekir. Fadi bruger sine kontakter i miljøet til at finde drengen med de tyrkiske rødder, og det foruroliger ham, at Bekir allerede er velkendt. Det viser sig da også, at Bekir har begået røveri flere gange. Fadi får en god personlig kontakt til Bekir og finder arbejde til ham i en grønthandel hos Achmed. Bekirs folkeskole vil ikke længere have ham, fordi han har truet lærere, så Fadi kæmper med at få systemet til at give Bekir en ny chance. Fadi og Bekir udveksler erfaringer om fx at blive hentet i Århus arresthus af grædende mødre. Og det gør tydeligt indtryk på Bekir, at en sej fyr som Fadi fortæller, at det er okay at græde ud nogle gange hos en psykolog, som han selv gjorde det. Fadi får hjemme besøg af mange af sine tidligere "klienter", bl.a. 18-årige Youssuf, der er enormt aggressiv. Han er ikke til at redde længere, men det lykkes Fadi at skaffe Bekir en plads i folkeskolen igen. Det imponerer Fadi meget, at Bekir efter at have svigtet sit arbejde hos Achmed et stykke tid alligevel tør opsøge Achmed og sige undskyld og bede om at få lov til at arbejde hos ham igen. Bekir går ved udsendelsens afslutning i 9. klasse og arbejder i sin fritid i Gellerup med udsatte unge sammen med Fadi i "Kontaktstedet". Fortællings motor: Der er sat fokus på nogle meget vigtige mennesker; Fadi, Bekir, og fokus på miljø: den onde cirkel. Fortælleformer: Reportage på stedet, fordi de viser hvad der sker lige meget hvad. Også kommer der interview for, at vi får et indblik i de kriminelles verdener Kamerabevægelser Dokumentarens kamerabevægelser kaldes for “travelling”. Det vil sige at kameraet flytter sig under optagelserne. Der er bevægelse, og man føler mere at man er en del af de givne situationer i stedet for hvis det bare var et interview. Klipning Det er meget synlige klip. Der springes i tiden (3 måneder frem) og der kan blive sprunget meget fra situation til situation. Instruktøren breder sin fortælling ud til seere. Man føler at man kan følge bedre med fordi man følger deres liv over længere tid. Man kan også fornemme deres udvikling, så det giver mening at se dokumentaren. Hensigtens og genrens forhold: Temaet i filmen er at bryde den onde cirkel, og det viser instruktøren ved at vise deres “verden” og miljø - på både godt og ondt. Man skal kæmpe fmor tingene, ikke bare smide håndklædet i ringen og gøre som andre i ens miljø gør (hvis altså det er negativt som fx kriminalitet eller at snyde systemet).