Analyse af 'Man skulle nok have været der'

Hvert et menneske har engang haft en familie. Fleste har stadig en endnu, imens nogle har

mistet dem eller er flygtet fra dem. Det er helt forskelligt fra familie til familie, hvor godt

deres forhold er, hvori der desværre også er familier, der tit skændes, som nogen tider ender

med splittelse. I romanuddraget ”Man skulle nok have været der”, skrevet af Thomas

Korsgaard, bliver der kastet lys på en familie, der har et negativt forhold.

Teksten handler om en dreng på sytten år, som er i gang med at flytte ud fra sin gamle

lejlighed. Han er blevet kastet ud, fordi hans udlejer syntes dårligt om ham. Hun siger til ham,

at han har været en pest og en plage lige siden han flyttede ind, og at han larmer for meget,

ødelægger hendes viskestykker, ridser gulvene og spiser hendes mad (side 10, linje 15-17).

Han syntes lige så dårligt om hende som hun om ham, så han tager stille og roligt afsted fra

sit gamle hjem. Han går til Forum Station, og da han står ved nedgangen til metroen, ringer et

ukendt nummer. Han tager telefonen, og bliver overrasket da han hører sin mors stemme. De

snakker lidt sammen om hvor han er i verden for tiden, og han forventer at hun har ringet for