”Tante Tandpine” er skrevet af H. C. Andersen i 1872, tre år før han dør. H. C. Andersen gjorde at historien kunne optræde som hans sidste udgivne værk, og blev derved hans kunstneriske. testamente. Han skrev dog også tekster efter ”Tante Tandpine”, men han var meget syg af alderdom, men han var ikke sin død bevidst. ”Tante Tandpine” er skrevet i romantikken og er et kunsteventyr.
Resumé
”Tante Tandpine” er en rammefortælling, hvor en anonym fortæller om et manusskrift, som er den indrammede del af teksten. Rammefortællingen starter med at berette om, hvor den anonyme fortæller har fået historien fra. ”Tante Tandpine” starter med, at fortælleren tænker tilbage til barndommen, hvor hans tante tror på at han kunne blive digter. Han ser ikke det andre ser. Når han for eksempel går gennem byens gader, ser han et bibliotek, hvor husene er bogreoler, som hver gemmer på en hverdags historie. Han har en fantasi som ingen anden. Tante Mille havde kælenavnet Tante Tandpine, fordi hun led meget af tandpine. Fortælleren er i studenterårene, og bor i en huslejlighed. En vinteraften har han været i teateret med Tante Mille, hvor der sner forfærdelig meget. Tante Mille bor i den anden ende af byen, så de tager hjem til studenten. Om natten får han besøg af Satania Infernalis, som piner ham med en forfærdelig tandpine indtil han lover, at han vil opgive at være digter. Rammefortællingen slutter med at bryggeren er død, Tante er død og studenten er død, og alt er der er skrevet er gået i bøtten.
Det er gratis at oprette en konto