Jeg kan se dit blå udtryksløse ansigt for mig nu, hvor jeg lægger brevet ned til dig. Du vil ligne alle de andre, du vil blive forenet med dem. Jeg vil røre dit smukke hår for sidste gang, inden du vil blive lukket ned i mørket, ned til et nyt univers. Ned hvor at forskellige arter af orme vil kravle gennem dine øjenhuller, hvor din krop langsomt vil rådne op, så kun dit skelet vil være tilbage som et evigt minde. Måske vil nogen finde dig engang, hvor kirkegården er begroet af store høje træer, hvor solen vil brænde så kraftigt, at selv blomsterne i skyggen vil titte frem, som små sarte væsner på vej til et nyt liv. Når jeg at opleve det, vil jeg tænke på dig. Lige nu er du også en sart blomst, som ikke har åbnet sig endnu, måske er du stadig lukket, men er snart klar til at åbne dig, og se et anderledes univers med nye øjne. Du skal ikke være urolig, det sker for alle.
Jeg ved ikke, om du får set dette brev, det er forudsigeligt hvad der sker med dig, når du ligger i kisten. Jeg bliver nervøs over døden, når jeg ser så mange omkring mig passere bort. Det er så absurd at vi skal her fra. Alle frygter det, da ingen ved hvad det er. Du ved det heller ikke, men nu er det sket. Du er død, og her står jeg tilbage uden nogen form for viden for, hvad der er sket med dig. Du må lade dit gode sind spankulere rundt til alle, du møder på din vej, til det nye og fremmede sted. Jeg vil altid huske dig som den rareste dame, jeg overhovedet har været i nærheden af. Hver gang vi har krydset broen, har vi glædet os alle sammen. Vi har altid vidst hver gang, hvad det betød. En modtagelse i dig og Pers varme hjem, med gaver, godter og kærlighed. Sidst vi var for at besøge dig, var du helt fra dig selv. Du skulle have guldbryllup nogle få dage senere, og nu hvor os jyder var på besøg, var du sikker på, at det var nu. Du lignede slet ikke dig selv, Therese blev bange for dig. Din kræftknude var i gang med at æde hele dit ansigt. Det lignede at djævlen var ved at besejre dig, han havde dit ansigt og din krop i sin magt. Alligevel var du klar til at stå op og lave mad, men havde igen undervurderet kræften. Det var for mig den mest oplevelsesrige oplevelse, vi har haft sammen, selvom at jeg ikke ved, om du var tilstede. Den der følelse af, at se et menneske på kanten mellem liv og død, som alligevel selvom omstændighederne har overskud til at tænke på andre, og ville gøre noget godt for andre, der fik mig til, at se anderledes på det hele. Det gav pludselig mening det hele. Alt det som i alle sammen har fortalt mig, når jeg har været sur og tvær. I har ret, jeg får ingenting ud af at være mobset, den spildte tid får jeg nemlig aldrig tilbage igen. Jeg er glad for, at jeg fik fortalt dig, hvor meget jeg holder af dig, og hvor glad jeg er for at have oplevet dig og din tilstedeværelse. Så mange utallige oplevelser fløj gennem hovedet på mig, da jeg stod med din hånd i min. Jeg blev klar over hvor hård en kamp, du har kæmpet for, at blive til den du er, og er derfor selv villig til at kæmpe, men prøver at sørge for, at jeg alligevel ikke kæmper for meget. Jeg vil nå et midterstadie derimellem. Jeg vil ikke højere op, end jeg selv kan følge med. Jeg ved ikke om du husker vores afsked, måske bliver hele hukommelsen slettet? Men i hvert fald vil jeg fortælle dig, at du altid har haft sådant et stort gåpåmod Anna, det er jeg taknemmelig for at have oplevet. Per har haft det hårdt uden din hjælp, mens at du har ligget i sengen. Vi lover at passe godt på ham indtil den dag, hvor i igen skal genforenes. Du har haft en hård og strid kamp de sidste år, men du har ikke så let givet op. Det er inspirerende for et så ungt menneske som mig, det giver mig et syn på, hvad der sker, hvis man giver op for let. Din kærlighed til os alle sammen har spredt sig rundt, ingen er i tvivl om, hvad de har betydet for dig. Du har betydet mindst ligeså meget for os. Vi vil tænke tilbage på dig, som et godt menneske. Det er aldrig sjovt at sige farvel, så jeg vil nøjes med ’’ vi ses’’ For det håber jeg at vi gør. En dag vil jeg være tæt på dig igen, jeg vil kunne mærke dig og se dig. Måske ikke i den samme skikkelse som jeg er gemt i nu, men med den samme bevidsthed om, at du er noget godt. Det er underligt at tænke på, hvad der kommer til at ske med dig, med os, med jorden, med det hele. Hvad sker der med det hele, når vi forsvinder? Gennem medierne har jeg flere gange hørt fra mennesker, der har været døde et splitsekund, at de oplever et stort og overvældene lys, porte de kan gå gennem og stemmer. Det klinger så eventyragtigt i mine øre. Måske er det hele bare et nyt eventyr og en ny udfordring?
Det er gratis at oprette en konto