Jeg forstår ikke, hvorfor Molly ikke vil lege med mig mere. Vi plejede ellers altid at være sammen. Det er som om, at jeg bare er kommet i overskud hos hende. Molly dog, hvorfor vil du mig ikke mere? Hvorfor har I lagt mig i denne mørke æske, jeg kan intet se, jeg kan intet høre. Der er stille. Jeg må væk, væk fra det her sted. Lad mig se, hvordan kan jeg komme op herfra? Der! En stige fra Bertrams, den lille slyngel, brandbil. Den kan jeg bruge. Så, nu er jeg oppe. Jeg begyndte at gå ned ad gangen. Jeg kiggede ind ad dørene, når jeg gik forbi dem. Der var altid glæde og lys inde på værelserne. På det ene så jeg, Bertram lege med sin kammerat Konrad. De legede med soldater, drenge altså. Ved det næste værelse kunne jeg se Mollys mor, Fru Jepsen, hun så trist ud. Hun mumlede nogle ord der lød som: ”Hvorfor har du gjort det her mod mig?”. Heldigvis for hende var Hr. Jepsen der. Han virkede undskyldende og prøvede at trøste hende. Mon det var ham, der havde gjort noget galt? Jeg fortsatte mit lille eventyr ned ad gangen. Jeg kunne høre Mollys stemme og hendes dejlige glade latter. Jeg kiggede nysgerrigt ind ad døren. Der så jeg hende. Lege med en ny dukke. En der ikke var lige så slidt og så beskidt i tøjet, som jeg efterhånden var blevet. Det gjorde ondt på mig at se hende og hendes veninder lege med nye dukker. Gad vide hvordan deres dukker har det lige nu? ”Jeg er meget skuffet Molly” fik jeg klemt ud. Men hun kunne selvfølgelig ikke høre mig. Molly har glemt alt om lille mig. Nu må jeg bevæge mig ud og finde en ny pige, som vil lege med mig, en der vil elske mig uanset hvad. Dumme Molly.
Det er gratis at oprette en konto