Dukken Lise: en fortælling om en talende dukke

Bølgerne brusede op og ned af stranden. Vandet er fyldt med mug og tang, det var helt grumset. Mågerne skreg imens de fløj over stranden i håbet om at finde føde. Små fiskene susede rundt i vandet som myrer gør i myretuerne. Solen var ved at stå op og den skinnede på vandet så det blev det smukkeste turkise blå vand. Hvis man kiggede ud mod havet kunne man se at flyve fiskene sprang frem og tilbage i håbet om at få fange et par insekter. På en sten der var helt våd og mosede til, ikke så langt fra vandet. derpå lå der en dukke ved navn Lise, men hvad du ikke ved er at denne dukke ikke er en helt normal dukke.

Familien bestod af en far, en mor, en søn og en datter ved navn Laura. Dukken Lise tilhørte datteren men som sagt var det ikke en normal dukke, dukken kunne nemlig tale. Gården var helt sprit ny, den var rød og kun lavet af træ, og som faren altid sagde, så var det ”Kvalitets træ.” Rundt om gården var der nysåede marker og 10 km til den nærmeste by. Laura og Lise sad inde på værelset, på dette tidspunkt vidste Laura ikke at Lise ikke var en normal dukke. ”Lalalalala, nu skal vi have teselskab!” ”kliiing!” det var lyden af tekopper der blev sat ved siden af hinanden for bordet var kun 20*20 centimeter. ”Kom Lise nu skal vi have teselskab, wiiii.” Imens Laura havde Lise i armen løb hun hen til vindueskammen og hentede 3 bamser, de var hendes yndlingsbamser, hun legede med dem dag ind og dag ud, men Lise kom i forreste række. ”Så mine piger, nu skal vi have te og hygge os. Hvad har du så lavet i dag Lise?.”(På dette tidspunkt vidste Laura ikke at Lise kunne snakke). Med rigtig skinger stemme sagde Lise ”Tjoo, det har vel været en god dag, jeg har godt nok ikke lavet så meget, men det var sjovt nok.” Laura begyndte at skrige som en gal og rejste sig op af stolen. Hun spænede hen mod døren, og slog skulderen ind i dørkarmen så hun faldt på det stenhårde trægulv. Idet hun faldt i gulvet løb hendes far hen til hende og samlede hende op og spurgte ”Hvad er der galt?” Ikke noget” sagde Laura imens hun kiggede skræmt tilbage på dukken Lise…