Sønnike

En varm sommerdag kom Elisabeth Harris til verden, Elisabeths mor frue Anne Harris ville så hjerteligt gerne have en søn, “ En pige igen! Hvis jeg ikke snart for en dreng, som kan være arving min husbonds formue, vil han snart finde sig en ny hustru “. Elisabeths mor havde tre døtre, men Frue Anne var taknemlige for sine døtre. Den ældste datter havde en skønhed som Afrodite, den anden datter kunne få enhver gentlemans hjerte, og den tredjes duftede som en rose. Elisabeths mor elskede alle sine døtre fra hjertet. Hun brokker sig aldrig over noget, men hun ville så hjertelig gerne have en søn. Elisabeths far havde mistet sit smil. Ingen kunne få ham til at smile han forstod intet hans salig fader havde kun arvinger. “ Alle har en arving hvor er min? “ . Med det blev der banket på portene da arbejderne åbnede de store smukke porte var der en gammel mand. Hans hår og skæg var hvidt, som snefog hans tøj var så majestætisk lavet af guld. “ Jeg hedder Honnos jeg er kommet for at give jeres herre det hans hjerte beger mest” Da Honnos kom ind sagde Elisabeths far: “ Kære Honnos min arbejder sagde at du ville give mig hvad mit hjerte beger mest” “ Ja blot for en betingelse” Elisabeths far rejste sig hurtigt op fra sin trone “ Er det guld du vil have! Jeg har masser af dem rubiner? Eller diamanter? Jeg vil give jer alt hvad der er mit blot for jeg kan få en søn en rask og sund søn”. Honnos kiggede sig lidt rundt i salen det var en stor sal hvor næsten alt var dækket med guld og værdifulde sten selv gulvet var så skændende at man kunne se sig selv. Honnos havde ikke bruge for gud og diamanter. Med hans magi kunne han får alt det han ville have, men undtagen en ting. Han ville så hjertelige gerne have et barn. Selv en troldmands magi kan ikke skabe et barn. “ Jeg vil give dig en søn, hvis jeg må opfostre din nyfødte datter som min egen” “ Du vil opfostre min datter som din egen, hvis jeg til gengæld for en søn?” “Ja! Min herre du vil få en søn, som kan være arving til din store formue, til dine heste og til din jord”. “ Jeg vil give dig min datter, men på hendes 16. år fødselsdag skal hun komme tilbage til hendes familie“ “ Ja! Ja” Elisabeths far sagde til sine arbejder “tage Elisabeth og ligge hende i en sivkurv og lig de her tre ting: 1. En smuk lille træske med rev i 2.en amulet lavet af hvidguld, som kan give 3 ønsker 3. et kort lavet af hekseskin som kan vise dig den rute du vil hen. Det Honnos ikke vidste var at Elisabeths far havde skrevet et brev til Elisabeth og havde lagt den helt under æsken med rav. Der gik 15 år, 11 måneder og 3 uger. Elisabeth troede at hendes forældre var døde da hun var lille. Honnos holdt ikke hvad han lovede han opfostrede ikke Elisabeth, som sin egen datter,