Når jeg forsøger at gennemtænke forbuddet og dets konsekvenser, resulterer det næsten i tankemylder.
De seneste år har der været offentlig debat i Danmark såvel som i Europa om, hvorvidt det burde være et forbud at bære maskering, heldækkende beklædning eller lignende i det offentlige rum.
Et sådan forbud er udadtil et neutralt maskeringsforbud, men det er realiteten et burka- og niqabforbud.
Maskeringforbuddet siger: man må ikke være påklædt en elefanthue, maske, hjelm, burka, niqab eller et tørklæde der dækker hele ansigtet.
Regeringen påstår, at de har udstedt et ’maskerings forbud’, der gælder alle og ikke specifikt rettet imod niqab og burka. Men, jeg mener, at et maskeringsforbud rummer en kulturel diskrimination, fordi det rammer en muslimsk praksis, og det skaber et ‘os og dem’ billede af danskerne mod muslimerne.
Danmark skal være åben for forskellige kulturer og trosretninger, da det vil give noget nyt og spænende indhold til vores måde at leve på. Man tager ofte ens eget land og kultur forgivet. Når man rejser eller møder folk fra andre kulturer, bliver man opmærksom på, hvor godt man har det. Og det kan give tanker omkring, hvorvidt man ønsker at gøre ting anderledes og bedre. Med andre ord bliver man konfronteret med ens omgivelser. Jeg bruger den viden, som jeg får fra andre land og kulturer, til at finde ud af hvem jeg gerne vil være, og hvordan jeg vil leve mit liv.
Det er gratis at oprette en konto