Dette brev er det eneste der kommer fra mig, så I kommer ikke til at høre fra mig, før jeg vender hjem igen. I KAN ikke skrive tilbage, da brevet aldrig ville komme frem til mig. Så blot læs dette og vent på mig derhjemme…
Jeg skriver til jer her fra skyttegraven, da det langt om længe er blevet min tur. Der er ikke mange her, der får lov til at skrive hjem, men jeg var meget heldig. De seneste måneder har været hæslige, bare jeg har nærmet mig toppen af vores skyttegrav, er kuglerne fløjet om ørene på mig. Vi har ikke rykket os langt, siden jeg kom herned. Det er umuligt at komme op af skyttegraven, og for at flytte på tropperne er den eneste måde, at grave skyttegraven større og længere. De mindstes arbejde er at grave skyttegraven større og dybere, så vi kan få mere plads hernede. Man skal hele tiden bukke sig, når man går rundt mellem sine medsoldater for, hvis ikke man gør det får man skudt hovedet af, af tyskerne.
Jeg skriver også til jer, fordi jeg har en sørgelig nyhed. Magnus er død! Vi var sammen, da det skete, og han havde ikke en chance. Der var en af tyskerne, der gik op af sin plads i deres skyttegrav, og vi havde fået strenge ordre om, at vi skulle skyde alle, der kom op til overfladen. Imens tyskeren gik op, stod Magnus klar til at blæse hovedet af ham, men det var en fælde. Der var en anden tysker der skød med det samme, da Magnus skulle til at lægge an til skud.
Det er gratis at oprette en konto