Døden opleves i vores tid, som tragisk og forfærdelig, men i den litterære tidsperiode romantikken var der et andet synspunkt på døden. I romantikken så man verden som dualistisk, der var en splittelse mellem den man kalder fænomenernes verden, som er den fysisk verden, og ideernes verden, hvor der er en større mening med livet. I romantikken var det kun døden, der kunne forene kroppen og sjælen, men man kunne gennem poesi og litteratur få et kort indblik i den åndelig skønhed og sandhed, som ideernes verden indeholder. I H.C. Andersens eventyr ”Den lille pige med svovlstikkerne” sætter H.C. Andersen sin tænker og følelser på alt det smukke, der opleves op til døden. I eventyret er døden smuk og fredfyldt i modsætning til vores tid, hvor døden, som sagt, er tragisk og forfærdelig.
”Den lille pige med svovlstikkerne” handler om en lille pige og hendes døende håb og drømme. Historien foregår en kold nytårsaften, hvor en fattig pige prøver at sælge svovlstikkere på gaden. Vejret er koldt, men den lille pige nægter at gå hjem, fordi hun ved hendes mor vil blive ked af det, og hendes far vil slå hende, hvis hun ikke har solgt nogen af svovlstikkerne. Den lille pige, der fryser og er kold, sætter sig i en krog op mellem to huse op af væggen. Her tænder hun en af svovlstikkerne, og forsøger at få varmen. Det lykkedes hende ikke og hun sover langsomt ind og fryser ihjel.
Det er gratis at oprette en konto