Analyse af H.C. Andersens 'Den lille pige med svovlstikkerne'

Den lille pige med svovlstikkerne er et kunsteventyr skrevet af H.C Andersen i 1845.

En lille fattig pige er ude at gå en kold og mørk nytårsaften, for at sælge svovlstikker. Hun sætter sig i en krog mellem 2 huse og kryber sig sammen. Hun fryser, men hun tør ikke gå hjem da hun ikke har solgt en eneste svovlstik, og faren da vil slå hende. Hun tænder en svovlstik for at få varmen. Når svovlstikken er tændt har hun det så dejligt, og føler sig velsignet. Ligeså snart den er død, stryger hun en ny. Det fortsætter ind til hendes mormor kommer til syne i svovlstikkens skær. Hendes mormor som var den eneste der altid havde været god imod hende. Hun beder hendes mormor om at tage hende med op i himlen, hvor alting er så rart.

Næste morgen finder man den lille pige, siddende i en krog mellem 2 huse. Død, frosset ihjel.

Vi kan se at ”den lille pige med svovlstikkerne” er et eventyr da hun tænder svovlstikkerne 4 gange. 4 er et magisk tal, som ofte kommer til syne i eventyr. Der er også nogle modsætninger med i eventyret. Den lille pige er meget fattig. Da hun tænder svovlstikkerne, drømmer hun sig langt væk til en dejlig verden. Hun forestiller sig at sidde foran en brændeovn, at være en del af de riges nytårsaften med god mad.