Jeg gik ned ad gaden den iskolde december aften. Kulden bed, og hvor de fleste børn var henrykte over det hvide nytår, ønskede jeg bare, at jeg havde nogle bedre sko til at varme mine frosne fødder. Selvom gadelygterne og barvinduerne gjorde deres bedste for at lyse gaden op, kunne man næsten ikke se 10 meter frem. Sneen hvirvlede rundt, og alt og alle blev dækket af et lag hvidt efter bare få sekunder ude i den kolde vinternat. Ingen lagde mærke til den lille pige klædt i hvidt som bare forsøgte at sælge lommeknive til tilfældige forbipasserende på gaden, og hvorfor skulle de også det? Jeg var jo bare endnu et problem som verden valgte at overse, vende ryggen til så de ikke behøvede at stå ansigt til ansigt med den barske virkelighed og hvordan kunne jeg bebrejde dem det? Det var jo ikke fordi at jeg decideret havde prøvet at opsøge hjælp eller noget.
Traskende videre fik jeg øje på en lille gyde mellem en bar og nogle huse. Jeg besluttede mig for at gå der ind for at få læ fra det kraftige vejr. Et højt bang lød over mig. Nogle var begyndt på fyrværkeriet. Røde, grønne og blå lys fløj igennem himlen, indtil de forsvandt, og sneen igen var det eneste, jeg kunne se, når jeg kiggede op i nattehimlen. Jeg satte mig ned ved siden af en stor container. Der var noget ved den… Noget ubeskriveligt. Halvdelen var dækket til af sne, hvor man med den anden side, den der havde stået i læ, stadig kunne skimte at den var grøn og grå. Udenpå var der et mærke over nogle bogstaver. Jeg kunne ikke læse, så de var ikke til meget nytte, men mærket indikerede, at det var til flasker. Ligesom dem derhjemme. Dem der fyldte, dem der forandrede, dem der gjorde far så sur at han begyndte at slå, dem der sørgede for, at han slappede af igen, og dem der fik ham til at falde i en forstyrret søvn.
Det er gratis at oprette en konto