[email protected] Gistrup skole Opgave 3 - Skræmmende skønt? 13/1/20
Gys - Hvorfor?
Undersøgelser viser, at menneskers opsøgen af gys, har en positiv virkning, på vores håndtering af negative situationer. Vi mennesker har en trang, til at udfordre vores mavefornemmelse, som fortæller os, at skræmmende er negativt. Men er det ikke også det? I 5. klasse besøgte jeg en barndomsveninde i Aarhus, og venindens storebror fandt det morsomt, at “tvinge” os, til at se den såkaldte “Saw,” som er en gyserfilm lavet af James Wan. Filmen handler om en ældre mand, Jigsaw, som har et gammelt had til kriminelle. Han torturerer udvalgte indsatte, ved at inddrage dem i hans dødelige spil. Filmen, ville mange mene, er tåbelig, da intet andet end mennesker, som dør på mærkværdige måder, spiller en betydelig rolle i handlingen. Jeg husker tydeligt, hvordan mig og min veninde krøb sammen om hinanden af skræk, og kom med bemærkninger som “det er ikke sjovt,” og “kan vi ikke slukke?” Men hvorfor slukkede vi så ikke for filmen? Var der en lille del af os, der faktisk nød at se folk dø, på de værst tænkelige måder, og blive skræmt af det? Selvom det er svært at forestille sig, så oplevede vi sandsynligvis, en snert af underholdning. Menneskekroppen er trænet til at nyde frygt, så længe der er kontrol. Det vil sige, at vi mennesker kan lide at blive skræmt, hvis vi ved, at der er kontrol over situationen. Når vi ser en gyserfilm hjemme i sofaen, føler vi os oftest mere trygge, end hvis vi befandt os i en situation, som rent faktisk var farlig eller truende for os, fordi vi er i kontrol over situationen. Fra barnsben, har vores forældre sagt til os “det er bare en film,” og denne simple bemærkning, har førhen givet os ro i sindet, fordi “så sker det ikke i virkeligheden.” Men takket være fantasien, som lever i os alle, har vi en tendens til alligevel at forestille os den virkelige verden, værende i samme situation, som den monster befængte og mørke verden, der optræder i gyserfilm, og dermed føle sympati, for de medvirkende i en gyserfilm. Hvilken galning kom overhovedet med ideen, om at sammenkoge menneskets værste mareridt, ned til en film? Har du nogensinde undret dig over det? Hvis ja, er du ikke den eneste. Mange mener, at det er decideret tåbeligt, frivilligt at gå med til at se en film, velvidende om, at du bliver skræmt fra vid og sans. Til gengæld mener flertallet af verdens befolkning, at gyserfilm er en spændende måde, at få adrenalinen op at køre på.
Det er gratis at oprette en konto