Kl er 6.30 og vækkeuret ringer. Det er i dag det skal ske. Den dag jeg har glædet mig til i lang tid. Der er en lang tur forude, da vi skulle køre hele vejen til Saalbach, som ligger i Østrig. Først var det ned til færgen, som sejlede til Tyskland, derfra ned igennem hele Tyskland. Det lyder lettere, end h det var, for når ens GPS vælger at lægge forkerte ruter, må man jo selv prøve sig frem, men det førte til gengæld også til en masse skænderier, om hvilken vej vi skulle køre. Kl 23.30 er vi endelig fremme, og når man stiger ud af bilen, mærker man den kolde og friske luft, man ånder ind i munden og ud igen. Det føltes rart, samtidig kunne man bare kigge op langs de smukke gader og videre op, hvor man kunne skimte de smukke bjerge fyldt med sne. For start af kunne jeg mærke i mig, selv at det her var det rette sted. Et dejligt fredfuldt og stille sted. Man kunne høre pistemaskinerne køre op og ned ad bjerget. helt så stille var der alligevel ikke, for hvis man gik lidt længere op i gaden, var der alligevel lidt mere gang i den, og der kunne man mærke følelsen af, at det var her, det skete, og det var det da også til en vis grad.
Det er gratis at oprette en konto