Hej, jeg har valgt at analyse digtet Det er stævnemødets time, som er skrevet af J.P Jacobsen i 1872, som var begyndelslen af Det moderne gennembrud. Det er et traditionalt dramatisk digt, fordi ja, der foregår en handling, men digtet er mere beskrivende, og handler om fortællerrens tanker og følelser.
Digtet er et strofisk digt som er bygget op af 4 strofer; I den første strofe er der 5 vers I den anden strofe er der 10 vers I den tredje strofe er der 13 vers Og i den sidste strofe er der 5 vers
Der er både parrim og stavelsesrim; Parrim er der blandt andet i den første stofe, anden og tredje vers, hvor der står Det er stævnemødets time, i en stor og gylden stime. Der er stavelsesrim f.eks. i den tredje strofe, Jeg vil nynne, hvis jeg kunne.
Digtet handler om et stævnemøde mellem en kvinde og en mand. man kan ikke være helt sikker på hvor gamle de er, men jeg vil sige at de virker ret unge, fordi man kan mærke på kvindens beskrivelser at denne her følelse af at være forelsket er noget nyt for hende. Digtet følger kvindens tanker og følelser, hun er jeg-fortælleren og hun har et indresynsvinkel (af den grund er hun så også hovedpersonen). Hun beskriver sine tanker mens hun venter på manden. Hun beskriver hvordan hun glæder sig til at se ham, det kan ses flere gange i tredje strofe, f.eks. ”og jeg glædes, og jeg ængstes, bliver rød og bliver bleg” Det er faktisk kun i den anden strofe hvor man kan læse om hvordan manden har det, men også der, er det kun kvindens forestilling om hvordan hans forhold til hende er. Hun beskriver ham som at være meget forelsket i hende, f.eks. ”med længselslyse blikke, og med elskovsdrukne tanker”. Men fordi at digtet ender med at han aldrig dukker op, så forstår man at det faktisk bare var hende der romanticeret deres forhold, hun kunne ikke se at kun fordi hun elsker ham, så betyder det ikke nødvendigvis at han har de samme følelser for hende.
Det er gratis at oprette en konto