Analyse af Barndommens gade

Digtet er skrevet i år 1942 af Tove Ditlevsen. En roman (kort forklaring om hvad den drejer sig om) under samme titel og forfatter blev udgivet året efter, men romanen er ikke direkte skrevet i sammenhæng med digtet. Senere er der også udkommet både en sang (Anne Linnet) og ?lm under navnet. Tove Ditlevsen blev født den 14. december 1917 og døde den 7. marts 1976 efter et liv på 58 år. Digtet blev skrevet under 2. verdenskrig, en vanskelig tid for danskerne og hele Europa i det hele taget og som kunstner i den tid, har det været svært at udfolde sig rent kreativt. Men “Barndommens gade” er i dag et af de mest kendte danske digte, udsprunget af en mørk tid. Tove Ditlevsen voksede op på Hedensgade på Vesterbro i København. Vesterbro var et kvarter med stor arbejdsløshed og fattigdom, præget af den verdensomspændende økonomiske krise. Det var med til at forme hende. Som forfatter var hun loyal mod sit ophav og talte de svages sag. Hendes egen barndom og opvækst har helt klart også været den store inspiration for digtet. Man kan på en måde sige at det er et selvbiogra?sk digt. Digtets komposition - Sprog Det er et traditionelt, lyrisk digt bestående af 8 strofer og 41 vers. Vi kan se at det er et traditionelt digt da der er regelmæssige rim i hver strofe. Det er et lyrisk digt, det kan vi se ved det ?ittige brug af tillægsord, som der er eksempler på i næsten hvert vers, f.eks. har vi i strofe 2: Jeg er din mors grå hænder og din fars bekymrede sind, jeg er de tidligste drømmes lette, tågede spind. Derudover er det også meget præget af følelser og stemninger hvilket også er et lyrisk genretræk. Rim I forhold til rim har Tove Ditlevsen benyttet sig af krydsrim i alle strofer, f.eks. har vi strofe 2: “Jeg er din mors grå hænder og din fars bekymrede sind og jeg er de tidligste drømmes lette, tågede spind.” Der rimer “sind” og “spind”. I rimene bliver der benyttet assonans, altså vokallydene er ens. Digtet har det vi kalder en metrisk rytme, da den er fast hele digtet igennem. Der er også eksempler på anaforer, altså gentagelser. I første strofe hører vi gentagelsen “jeg er” tre gange. Der er ikke noget allitteration (bogstavrim) eller indrim i digtet.