Vandet på jorden gør hans støvler sjaskvåde. Himlen er helt mørk, men lysene i byen lyser alt op. Anton står ved busstoppestedet og træder mange skridt frem og tilbage helt rastløst. Lyden af vandet får ham til at glemme, hvor koldt der egentligt er. Rådhusets ur klinger højlydt, og fortæller Anton at klokken har slået 12. Klokken er præcis 12. Så må bussen også snart være her, tænker han. Der er to stive kvinder, som trasker rundt på den anden side af vejen. De råber efter Anton. Han ved ikke hvem de er, men det ved de nok heller ikke selv i den tilstand. Bussen kommer og Anton stiger på. Natten er tom, kold og lang. Der er lang tid til morgen. Han sidder med sine store høretelefoner. Han tager dem på. Mest af alt for at udelukke verdenen. For at signalere, at han ikke gider at snakke med folk. For der sker noget, som klokken slår midnat. Alt ændre sig. Folk mister tavsheden og tør pludseligt at snakke til fremmede mennesker, og det gør de i den grad også. Han skruer op for musikken i hans høretelefoner, og sidder i bussen. På vej et sted hen, som han ikke selv ved hvor er. Han kigger ud af vinduet uden rigtigt at kunne se andet end dråberne fra regnen, som triller ned af ruden langsomt. Det kommer til det tidspunkt, hvor det er passende at stige af. Bussen har kørt i godt 20 minutter, så det er ikke for langt, og ikke for kort. Det er perfekt. Han hopper af bussen og ser en butik. Netto har døgnåbent, og det benytter han. Han går ind i netto med sine høretelefoner på, hvor i der stadig spiller musik. Han føler sig alene, på en god måde. Det er behageligt, at man kan udelukke alt sådan. Lyset fra butikken er kraftigt og får hurtigt pupillerne til at ændre størrelse. Det er overvældende. Han klemmer øjnene lidt sammen og fortsætter i et rask tempo. Anton vil gøre alt for at undgå en masse mennesker lige nu. Og selvom klokken næsten er et, så er netto stadig proppet med mennesker. Han griber fat i et par modjo dåser og en flaske vodka. Efter midnat er der ingen regler, og du skal ikke tage ansvar før der er morgen. Sådan føles det i hvert fald. Uanset er Anton altså ligeglad, for det hjælper ham. Han træder ud af butikken efter at have betalt, og mørket rammer på endnu en gang. Han begynder at gå og ser så en hjemløs mand ligge med hans hund. Han har en kop fremme, i tilfælde af der kommer nogle mennesker, som ikke har noget imod at gøre en god gerning. 2
Det er gratis at oprette en konto