Mellem tolv og tolv

”Så er der shots!” Annikas veninde kaldte hende over mod bordet til endnu en omgang shots. Musikken spredte sig fra alle højtalerne ud i hele lokalet, mens alle folk råbte og skreg. Annika havde fået masser alkohol, slået sig løs på dansegulvet og var nu udmattet efter endnu en vild aften. Det var langt ude på natten, og pigerne blev enige om at tage hjem, så de fik fat i deres ting og gik ud. Udenfor natklubben stod en masse folk og småsnakkede og røg en cigaret eller to. Alle folk hyggede sig. ”Vi ses, piger. Tak for en hyggelig aften,” råbte Annika inden hun drejede om hjørnet og veninderne var ude af syne.

Høretelefonerne var sat i og musikken flød langsomt ud i ørerne, mens Annika begav sig hjem. Det var da hun stoppede for at skifte sang, at hun så dem. Et par fyre, nogle meter bag hende. De piftede og råbte. Hun smilte venligt, trykkede igen play på Spotify og gik videre. En af fyrene satte farten op for at indhente hende, men Annika signalerede tydeligt at hun ikke var interesseret i dem, og bare ville hjemad. Men han kiggede sultent, og blev ved med at røre på hende. Hun sagde nej tak, og skubbede ham væk fra sig, og satte derefter farten op. Så dukkede vreden op i ham, og han blev aggressiv. Fyren løb efter hende, rev høretelefonerne ud af ørerne, og smed dem på vejen. Hun løb lidt hurtigere for at komme væk. Derefter så hurtigt hun kunne. Hendes hjerte bankede som aldrig før. Men han var hurtig. Han fik fat i hendes arm, og trak hende med ind i en mindre belyst gyde. Trøjen blev revet hårdt og aggressivt af og knapperne fra trøjen gav genlyd på den våde asfalt. Hun udstødte et skrig. Så højt at det kunne høres i hele omegnen. Han lynede hurtigt sine bukser af, og flåede hendes nederdel op. Det hele gik så stærkt, men på samme tid så langsomt. Annikas ansigt var blegt, og mascara begyndte at trille ned ad kinderne. Hun råbte gentagende gange efter hjælp, men det var som om at hendes kald forsvandt ud i mørket. Menneskerne ude på strøget havde alle sammen travlt med at komme videre. De kiggede den anden vej, og lod som om at ingenting var sket.