Hvad hjælper det at straffe?

Har du nogensinde haft den fristende lyst til lige at tage noget slik med ud fra butikken og så lige “glemme” at betale? Tror alle har haft lysten. Hvor mange mon der rent faktisk der har gjort det? Engang da jeg var mindre skete det for mig. Jeg nuppede noget chokolade og håbede på der ikke var nogen der havde set det. Men så dum som jeg var, så ikke nok med at jeg stjal noget chokolade, så opdagede en medarbejder det også. Jeg kan huske den følelse og angst jeg dengang fik, da jeg blev opdaget i butikken. Men var det virkelig det værd at gøre noget ulovligt bare for sådan en lille ting, som noget chokolade? Jeg frygtede det værste. Dog var det eneste de ville gøre, var at ringe til mine forældre og fortælle det. Og for et barn er det som regel nok til at det ikke kommer til at ske igen. Det gjorde hvert fald for mig, at jeg aldrig nogensinde har taget eller stjålet noget fra en butik igen. Og når man hører i fjernsynet om hvordan politikerne gerne vil have kriminalitetslavalderen længere ned end de 15 år, som den er på nu, så bliver jeg altid mindet om dengang jeg tog noget i den butik. Jeg tror nemlig ikke lavaldergrænsen bør sænkes. fordi bare det at de ringer og kontakter ens forældre er rigeligt for sådan en lille dreng, til ikke at gøre det igen. Men alligevel så synes jeg heller ikke, man skal sætte den højere op. Som 15-årig mener jeg at man burde være gammel nok, til at kunne tage ansvar, fordi man er bevist og som regel nok ansvarlig til det i den alder. I 2014 ville de dengang højreorienterede partiledere sætte den kriminelle lavalder ned til kun 12 år. Ifølge Eva Smith som er Professor i jura og tidligere leder for det kriminalpræventive råd.