Analyse af Anders Bodelsens novelle 'Rama Sama'

Rama Sama er en novelle af Anders Bodelsen. Novellen er udgivet i 1967. Rama Sama handler om en lille dreng der ligger syg i sin seng, og kigger på et fixer billede i håb om at finde Rama Sama på billedet. Novellen er en blanding af både en klassisk og en moderne novelle. Den passer ind i den klassiske novelle model, da Rama Sama nemlig har en indledning, midte og afslutning. Indledningen er, hvor man bliver introduceret til hvem der har en rolle i novellen og hvad det er der foregår. Midten af novellen kan anses til at være, når drengen leder efter Rama Sama og han ikke kan få øje på ham. Den lille syge dreng presser sig selv til at få øje på Rama Sama, men da det ikke lykkedes, bliver han frustreret og gider ikke lede efter Rama Sama længere. Lidt efter tager drengen bogen op igen, og han finder endelig Rama Sama, denne del af novellen er afslutningen og derefter toner det stille og roligt ud. Samtidig passer novellen også ind i den moderne novelle model, da man bliver kastet ind i handlingen uden en ordentlig præsentation. Dette kaldes ”in medias res”, som er et væsentligt kendetegn for en moderne novelle. Novellen har en relativ utydelig åben slutning. Man ved den slutter med at alt er godt og han endelig har fået øje på Rama Sama, men man ved ikke hvad der kommer til at ske med drenge følgende. Dette skaber en åben slutning. Novellen er åbenlyst skrevet i kronologisk rækkefølge, da der ikke bliver hoppet i tiden, og bliver skrevet i den rækkefølge tingene sker i.