Vi kender alle sammen til børn, der i den tidlige teenagealder opfører sig lidt mærkeligt, og måske gør ting, som de normalt ikke ville gøre. Deres interesser for det modsatte køn bliver mere og mere spændende, og deres tankegang ændrer sig, og gør måske noget, som de ikke måtte, da de var yngre.
Dette får vi et godt eksempel på i novellen ”Drivhuset”, som er skrevet af Anders Bodelsen i 1968.
Jeg vil på de næste sider fortælle om en 12-årig dreng og hans overgang fra barn til voksen.
Da det er hans udvikling der ”fører” historien, vil jeg lægge mit fokus på hans karakteristik. Selve drivhuset vil også være en stor del af min analyse, da det symboliserer meget i hans udvikling. Jeg vil afslutte med, at perspektivere til forfatteren Andres Bodelsen.
Den 12-årige dreng, som er hovedpersonen i bogen, fortæller om sin oplevelse, hvor han går fra at være barn til at blive voksen.
Det hele starter med drivhuset, som lyser op, når solen går ned bag det, hvorefter det igen bliver sort.
Fortælleren vil gøre noget farligt, noget som er forbudt, for at blive voksen, som han giver udtryk for igennem hele novellen. F.eks. fortæller han, at de ikke må lege i det gamle gartneri, hvor drivhuset står, og han fortæller os om den høje mur, så vi får et indtryk af, hvor svært det må være at komme igennem. Ligesom det er svært at komme igennem ”fasen”, hvor han skal sige farvel til sin barndom og goddag til voksenlivet.
Det er gratis at oprette en konto