Jeg stod en eftermiddag i toget og tog mig selv i at være lige ved at sætte mig ved siden af en ung mand i jakkesæt, da jeg så, at der længere fremme var en helt fri firmandsplads. Jeg gik derop og konstaterede, at der sad inde i hjørnet sad en stor herre med fuldskæg og beskidte arbejdsbukser. Det var lige før jeg fortsatte og bare håbede på en ny ledig plads. Men så sagde jeg til mig selv at nu tog jeg mig sammen og satte mig ned. Og den store herre viste sig at være meget rar og venlig, nok lige så venlig som en hver anden tilfældig person. Men burde jeg overhovedet have haft den tanke i mit hoved om at fortsætte?
Stil er en stor del af din fremtoning over for andre. Deres umiddelbare indtryk og deres tanker om dig udspringer mere eller mindre af din stil og fysiske fremtoning. Det kan være et stort problem fordi folk får et forkert indtryk af dig som person og at du ikke får muligheden for at vise hvem du egentligt er fordi folk allerede har kategoriseret dig inden du overhovedet når at åbne munden eller løfte blikket. Vi skal blive bedre til som mennesker at prøve at tilbageholde fordomme og kategoriseringer indtil vi har lært personen at kende og givet dem en chance for at vise hvem de er.
Det er gratis at oprette en konto