Ens identitet hænger oftest sammen med det tøj man går i. Det kan være med til at understøtte vores identitet, men jeg synes ikke at vores stil beskriver vores identitet. Vi vælger ikke vores stil, og så derefter tilretter vores personlighed, men omvendt. Identitet er hvem man er, opførsel og hvordan man behandler sine medmennesker.
Mange mennesker har fordomme om andres identitet ved bare at kigge på deres tøjstil på gaden. F.eks. tror jeg, at mange har det indtryk af rockere, at de er voldige og farlige, pga. at de har en lidt anderledes tøjstil end mange andre og måske godt kan virke lidt skræmmende i første øjekast. Ens tøjstil kan være med til at fremvise hvem man er udadtil.
Jeg er også selv dårlig til ikke at dømme på forhånd, f.eks. hvis jeg går forbi nogle der udadtil ser hårde ud, føler jeg mig ikke tryg ved at gå forbi dem, og går også helst gerne udenom. Det er noget jeg synes at hele samfundet generelt skal blive bedre til.
Hvis mænd går i feminint tøj, bliver de også hurtigt identificeret som homoseksuel, da mange homoseksuelle er til den feminine stil og væremåde.
Samfundet bliver derfor hurtigt sat i båse, som i virkeligheden er helt forkert.
Det er gratis at oprette en konto