Sådan indleder svenske Greta Thunberg videoen, ”This is not a drill”, hvor hun snakker om de selvforårsagede klimaforandringer på vores klode. I videoen, fortalt af Greta Thunberg og George Monbiot, fremhæver Tom Mustills intenst følelsesmæssige #NatureNow kortfilm, hvordan anvendelse af naturlige klimaløsninger kunne fjerne betydelige mængder kuldioxid fra jordens atmosfære alene gennem plantevækst. Ved hjælp af sprog og retoriske og filmiske virkemidler forsøger de at overtale publikummet.
Det første skud, vi ser, er sort. Der er sirenelyde i baggrunden, som kreerer en ubehagelig, panisk følelse. Det sorte billede falmer til Thunberg, der sidder på en stol og kigger ind i kameraet, som holdt hun øjenkontakt med seeren. De panikinduserende sirenelyde bliver til opløftende, inspirerende musik i det øjeblik, hun siger: ”mit navn er Greta Thunberg”. Dette kunne vise, at vi går igennem en mørk tid, men at Greta Thunberg er lyset. Hun har altså svaret på alle vores problemer.
Videoen appellerer i stor grad til modtagerens fornuft - det vil sige logos. Afsenderen bygger sin påstand på baggrund af dokumentation såsom videnskabelige undersøgelser og statistikker. Dette gør, at der er en rationel og logisk sammenhæng mellem påstand og belæg. Da Thunberg i videoen siger: ”det er simpelt. Alt vi skal gøre er at genopbygge, beskytte og fundere,” virker løsningen så simpel og håndterlig at det derfor virker urationelt ikke at gøre, som hun siger. Der bliver også appelleret til modtagerens følelser. Musikken vækker en del følelser, bl.a. inspiration og til tider frygt. Øjenkontakten gennem skærmen får det til at føles som om, at de snakker til hver modtager individuelt. Som om det blot er en samtale mellem en selv og Thunberg. De omtaler problemet som ”vores” fremfor bare ”et”. Dette kan også vække skyldfølelse hos nogle, idet mange mennesker tager afstand fra klimaproblemerne, men i sådan en situation vil føle subliminalt konfronteret.
Det er gratis at oprette en konto