Jomfruen og Bjergmanden er en folkevise. Folkeviser er en mundtlig tradition fra 1200-1400-tallet. Samme folkevise kunne derfor findes i mange forskellige versioner, da de er blevet mundtligt overbragt. Denne folkevise er af underkategorien trylleviser, fordi den blandt andet drejer sig om overgangen fra barn til voksen og den seksuelle farlighed. Udover det indgår der også et overnaturligt væsen og almindelige mennesker. Alle de ovennævnte er tegn på at denne folkevise er en tryllevise.
Jomfruen og Bjergmanden tager udgangspunkt i modellen ’folkevisens handlingsmønster’. Folkevisen har sin begyndelse hjemme hos Jomfru Hermelins far ”Jomfru Hermelin gik for sin fader at stå” (s.1, v. 1). Udgangssituationen sker da hun spørg om hun må gå hen til kirken ”O, måtte jeg dog ikke til kirkesang gå?” (s. 1, v. 3). Konflikten varsels af Jomfru Hermelins far ”men vogt dig kun for bjergmanden” (s. 2, v. 2), han advarer hende om bjergmanden som hun senere møder. Efter begyndelsen kommer der et omkvæd. Det er her hun bliver kidnappet af bjergmanden ”Så drog han hende i bjerget ind, og der var hun i otte år” (s. 5). Udover at det oplyses at hun er blevet kidnappet, får vi også at vide at hun har været der i otte år. Herefter kommer midterdelen, dette er konfliktfasen. Her er jomfru hermelin inde i bjerget sammen med bjergmanden og deres børn. Konflikten er igen at hun bliver holdt fanget i bjerget af bjergmanden. Jomfru Hermelin kommer på en slags prøvelse, hun får lov til at komme hjem til sin far så længe hun ikke siger noget om bjergmanden. Efter midterdelen kommer endnu et omkvæd, det er her hun fortæller sin far om bjergmanden og derfor ikke ’består’ prøven. Afslutningen er en tragisk udgang, hun kommer hjem til sin far, men ender med at blive hentet og pisket af bjergmanden.
Det er gratis at oprette en konto