Folkevise og sagaer er noget af det ældste nedskrævene litteratur her i Norden, som vi stadig bruger den dag i dag. I middelalderen blev litteraturen ført videre fra mund til mund, derfor kender vi ikke de oprindelige tekster, men kun den version, som blev nedskrevet senere hen. Folkevise er en betegnelse, der bruges om anonyme viser, som er digtet i middelalderen og de efterfølgende århundrede. Som regel fortæller folkeviser en historie, som er opbygget på den måde, at lytterne skal kunne se historien foran sig. Deres indhold er hentet fra alle mulige steder, fx gamle sagn, nordiske myter, internationale eventyr, historiske begivenheder eller grufulde hændelser. Folkeviserne er karakteristiske ved en bestemt stil, der består af visse formler. Fx findes de i en to til firelinjet strofeform, hvor rimene følger et enkelt mønster, som gør, at der skabes en rytmisk form. Derfor kan viserne synges ellers fortælles. Desuden er der formler for præsentationen af personer, for handlingskriser og faresignaler.
De to genre som vi har valgt at fokusere mest på er, ridderviser som omhandler adelige, herremænd og storbønder. De fleste ridderviser skildrer en genkendelig (realistisk) verden. Men i trylleviserne er verden todelt. Bag den genkendelige virkelighed, er der den overnaturlige befolkning, så som elverfolk, havmænd, dværge, forvandlede konger og dronninger. Trylleviser indeholder også overgangen fra at gå fra barn til at blive voksen, også kaldet en overgangsfase, hvilket er et kendetegn for trylleviser. Et andet ting, der kendetegner folkeviser, er at man aldrig får indblik i personernes tanker
Det er gratis at oprette en konto