Kapitel 19: Drøm om ensomhed og kærlighed

Jeg vågner op i Johannes seng, jeg kigger over mod der hvor Johannes havde lagt, han var der ikke mere. Jeg tænkte at jeg nok måtte til at stå op, jeg gik hele lejligheden igennem men der var ikke nogen, jeg troede en kort stund at alle havde forladt mig. Jeg løb hen til sengen hvor min telefon lå, jeg skyndte mig at tage den op fra sengebordet og prøve at komme i kontakt med Johannes og Rosa men ingen svarede. Jeg tænkte i mig selv “hvad nu hvis alle hader mig” jeg bryder sammen og græder... jeg sagde til mig selv at mit liv er ødelagt. jeg lægger mig på sengen, nu kan jeg ikke holde det inde mere, jeg begynder at græde, jeg ved ikke hvad jeg skal gøre.Lige pludseligt ringer min telefon, det er Johannes, jeg skynder mig at tage den, der er et par sekunders stilhed men de sekunder føltes hurtigt som et par minutter. Johannes spørger om jeg er okay, jeg svare med et kort ”ja”, Johannes siger “okay jeg troede bare der var noget galt du har nemlig ringet 13 gange” jeg siger med en lidt rystet stemme ”jeg vil bare vide hvor du var blevet af” Johannes svare ”jeg er lige ude og handle med min mor” jeg ånder lettet og svare ”Jeg glæder mig tildu kommer hjem” men inden han når at svære går min telefon død for strøm.Efter noget tid kan jeg høre at døren går op, nu er de endelig hjemme, Johannes går ind på værelset hvor jeg sidder i sengen han kigger på mig og siger ”hej søde, jeg er hjemme igen” men jeg sidder bare på sengen helt tavs, han går hen til mig og spørger om der er noget galt, jeg siger med en lav stemme ”jeg er bare ked af det der er sket mellem mig og min familie, men jeg har i det mindste stadig dig” han smiler og siger stille ”kom med ud i køkkenet så kan vi få noget morgenmad” jeg smiler og siger ”okay skal lige have noget tøj på”, Johannes smiler og nikker.Når Johannes går ud af rummet, begynder jeg at spekulere på hvad jeg skulle gøre med min familie og veninder, jeg spekulerede også på om jeg skulle tage i skole på mandag eller om jeg skulle blive hjemme.Jeg går ud i køkkenet til Rosa og Johannes, jeg snakker med Rosa og siger med en lidt nervøs stemme ”jeg ved ikke om jeg skal komme i skole eller om jeg skal blive fra skole, jeg kunne os bare skifte skole”, Rosa siger “det er dit eget valg det der dig der skal leve med det, men vis det var mig havde jeg skiftet skole og startet på en frisk” jeg siger lidt lettet “okay tak for hjælpen”. Jeg kan ikke tænke på andet resten af dagen men kommer til den konklusion at jeg vil skifte skole.Det er så småt ved at være aften og tid til at gå i seng, jeg har let ved at flade i søvn nu hvor jeg ikke skal spekulere på hvad jeg skal gøreJeg vågner op til Johannes har rullet gardinet fra så solen skinder lige ind og lyser alt op, Jeg kan se Johannes der er ved at tage tøj på.