Barbara tilbød solformørkelsesfolkene at overnatte i Fricksbo under årtusindets sidste totale solformørkelse i Skandinavien. Barbara og hendes familien var svimlende rige. Hendes fader mente, at de var den niende rigeste familie i Danmark. Han sagde altid til Barbara: Det man ikke havde, kunne man bare købe. Barbara huskede Allan som en sød person. Hun fortæller, at Allan var loyal. Allan tænkte ikke på hendes rigdom. Barbara beundrede Allan, fordi han gik meget op i formørkelsen. Hun tænkte jaloux: Hvem der kunne blive så besat som Allan og finde noget, som det var værd at vie et helt liv!
Formørkelsesfolkene satte pris på, at have billejlighed og tag over hovedet. Det er Barbaras forældre, der ejer Fricksbo. Torsten, Allans bror, havde fortalt Barbara nogle sandheder om penge, dansk frugtvin og det klassedelte samfund. Barbara erindrer Frida Lander som en kølig, omsværmet og forvirret pige. Hun havde alt det Barbara ikke havde, beskriver hun. Frida havde kærlighed, intense venskaber og grænseløs opmærksomhed.
Natten før formørkelsen tørnede folk ud en efter en. Til sidst var det kun Frida og hendes veninde, der var vågne. Barbara var vågen og Allan også. Barbara husker, at hun så Frida gå ind i huset og rumsterer. Barbara sad i køkkenet, mens Frida kom ind, og de snakkede sammen. Men Barbara kunne ikke huske, hvad de snakkede om. Hun sammenligner sig med Frida: Af frihed? Er en grænseløse frihed – eller som nogen i tiden kaldte det: formløshedens diktatur – er dem et lige så snævert bur som pengenes? Måske er Frida gemt i et bur og har ingen frihed på grund af hendes fars lange arme, der holder fast i hende og ikke giver hende frihed. Frida sagde under samtalen: at man skulle tage sin seng at gå. Og det var måske det hun gjorde?, foreslår Barbara i brevet.
Det er gratis at oprette en konto