Drøm og virkelighed på børnehjemmet

Glasset smælder det bliver varmt. Og jeg kan mærke det jeg kan mærke. At jeg kommer med min far det er en god følelse. Jeg er trug her… Jeg våger op i Børne hjemmet det helle var en drøm. Vi kom aldrig ud at køre jeg mødte aldrig. Kiks fuck jeg er tilbage på Børne hjemmet jeg er Allende. på mit værelse der kommer en pige. End og siger at der er mad jeg har ikke mit tøj på i nu. Jeg siger jeg kommer lige om lidt jeg ved ikke hvad. Jeg ved ikke vad jeg skal tænke. Det er så langt ude det her. Når jeg kommer ud i spise salen. ser jeg alle de andre. De er her alle dem der var i min drøm. Men jeg kan ikke huske deres navne ikke en af dem. Kun pædagogerne jeg siger ikke noget mens vi spiser der er to små drenge. Der ikke kan holdekæft der er en af pædagogerne. Der riser sig op og siger noget høre kun at vi skal i tivoli lige som i drømmen. Og efter vi har spist få vi at vide. At der går tre timer før vi skal af sted jeg gør op på mit værelse og går i bad i mens tænker jeg mig godt om det virkelig skete jeg tvivler på det jeg kan heller ikke huske nogen navne eller noget det helle bliver meget udtydeligt jeg er i badet så lang tid at mit hud bliver helt tørt og runget jeg tager tøj på det er ikke pænt men det går nok vi alle skal samles ud ved indkørslen så gør vi ned til busstoppestedet vi skal vendte i en halv time det giver mig tid til at tænke over ting men jeg tænker mest hvorfor. Hvorfor kan jeg ikke huske nogen navne hvorfor var det en drøm og hvorfor er min far ikke kommet. Det bliver bare ved nu kommer bussen når jeg er kommet ind i bussen sider jeg bare ved mig slev nu er vi kommet hen til tivoli jeg kommer til at skuppe til pigen fra min drøm hun stirrer bare på mig og siger fuck af spasser jeg ved ikke hvad jeg skal sige og gør bare til bage og venter på de fleste er gået ud når jeg kommer ud kan jeg se at det er et kæmpe stort tivoli når vi er kommet ind siger vikarende at vi må splitte os op det ænder med jeg gør alene resten af turen når vi er kommet hjem skal vi have aftenmad det er noget kartoffelmos med et eller andet kød det smager maget af salt efter vi har spist begynder jeg at tinge igen jeg forstår ikke noget jeg har det ikke godt og jeg har hovedpine jeg føler jeg skal brække mig jeg løber ud på toilettet jeg er der ude i mere ind en time jeg tager min fars hjelm tager den ind til mig og så bliver det hele sort jeg kan mærke noget der ikke føles rigtigt jeg kan ikke vågende det bare sort der er ikke noget jeg kan høre og følge men kan ikke se er jeg død ? nej det kan jeg da ikke være tænker jeg faldt bare i sovn i sengen pluslig kan jeg se en ting i det sorte et menneske nej det er noget andet det er en tynd og høj ting jeg kan se den har et stort smile. Den prøver at tage mig væk jeg går hen til den. Den tager min hånd og det hele bliver hvidt det blinder mig i nogen sekunder den høj tynde ting er her ikke mere jeg kan se min far. Han ligger i en sofa jeg løber hen til ham men jeg når ikke det ikke alt forsvinder jeg vågner op i en hospital seng og der sider min mor ved siden af mig med lukket øjne hun ved ikke jeg er vågen der kommer en læge løbene ind i rummet min mor hopper op hun siger hvorfor kommer du løbende jeg sider lige og beder lægen siger jeg er vågnet igen min mor kikker på mig hun siger ikke noget hun stirrer bare på mig og krammer mig hun sporger om jeg er okay men jeg kan ikke sige noget