Det at finde den ene person, den store kærlighed, som man vil dele godt og ondt med, er en gave i sig selv. Alligevel kan gaven hurtigt miste sin glans, når man åbner den, og der ikke er noget i den, og forventningen til gaven, - kærligheden, som man troede var virkelig, kun foregik i ens hoved. Hvis den person, man har kastet sin kærlighed på, tilmed er forelsket i en anden, opstår der hurtigt jalousi. Kærligheden vendes på vrangen, og man befinder sig i en forvirrende situation. Når kærligheden tilmed er til ens bedste ven, og han tydeligvis ikke deler de samme homoseksuelle følelser, som én selv, er kampen så tabt på forhånd? Hvornår er det kærlighed mellem venner, og hvornår er det kærlighed mellem elskende? Kan man se forskellen? Disse spørgsmål tages op til diskussion i Naja Marie Aidts novelle ”Den blomstrende have” fra den anmelderroste novellesamling Vandmærket fra 1993, hvor der stilles spørgsmålstegn ved kærlighedsbegrebet, og dets mange aspekter.
Novellen er en beretning, hvor forløb og fabel falder sammen. Novellen foregår i 1978 og er skrevet i datid af Naja Marie Aidt. Det kunne eventuelt være et tilbageblik, hvilket i så fald betyder, at novellen er en beretning. Forholdet mellem ydre og indre komposition er lineært. Vi tager i begyndelsen af novellen udgangspunkt i to venners idylliske sommerferie og ender med et dilemma og en mental splittelse mellem disse. Alt er forandret. Novellen kan inddeles i fem afsnit, som hver skildrer forskellige scener. Det første afsnit er fra linje 1-56, og ellers er afsnittene mellem linje 57-108, linje 109-137, linje 138-214, efterfulgt af 5. og sidste afsnit.
Det er gratis at oprette en konto