De 2 drenge Thomas og Erik er begge taget i Thomas’ bedsteforældres sommerhus. Her er udover dem og bedsteforældrene også Thomas’ læseglade kusine, Mette. Det er sommer, og drengene cykler, bader og bestiger klinter. Erik spørger en dag Thomas om han nogensinde har kysset en pige. Svaret kommer resolut fra Thomas: ”Er du rigtig rund, mand, gu har jeg da ej ...”. Erik fortæller at han dagen inde har kysset med Thomas’ kusine, Mette. Thomas forstår ikke Erik, da han synes hun er forfærdelig grim. Det hele slutter med at de to drenge skal hjem fra sommerhuset. Thomas spørger Erik om han egentlig har kysset med Mette. Thomas tænker på at røre Eriks mund. Seancen bliver afbrudt af morfaren der skynder på dem, for at få dem sendt af sted. Mormoren kysser dem farvel.
Fortæller
Hovedpersonen Thomas er fortæller. Vi ser alt fra hans vinkel, og netop derfor kan han give detaljerede beskrivelser om hver enkelt situation. Eksempel: ”Erik og jeg var stadig blå om læberne efter en af vores utallige svømmeture. Vi sad under parasollen, mig selv og min bedste ven Erik, min mormor med det hvide fehår, morfar i knickers og stråhat og min kedelige kusine Mette, hendes kraftige skinneben under bordet.” Her ses det hvordan Thomas kan vinkle historien så hans mening kommer frem som om den var objektiv.
Det er gratis at oprette en konto