Analyse

Lyrik er tekster, der bruger sproget til at give udtryk for oplevelser, stemninger og følelser. En anden betegnelse er digtning. Lyriske tekster kan være meget forskellige, men de har alligevel nogle fælles genretræk. Tekst og musik Ordet lyrik kommer fra det græske ord lyra. En lyre er et strengeinstrument, og oprindeligt blev lyrik fremsagt ledsaget af lyrespil. Ordet fortæller os altså, at lyriske tekster har noget med musik at gøre. Ligesom musik taler lyriske tekster til vores sanser. Grafisk udtryk Lyriske tekster kan næsten altid kendes på den måde, de ser ud på papiret . Tekstlinjerne er delt op med linjeskift og mellemrum, og ofte står linjerne som små blokke på bogsiden. Linjernes opstilling er aldrig tilfældig. Åbne tekster Lyrik udtrykker sig på lidt plads og benytter sig af et koncentreret sprog, som tit er fyldt med billedsprog. Alt siges ikke direkte, og læseren skal selv lægge betydning i teksten. Man siger derfor, at lyriske tekster er ’åbne’. Betydningen i lyrik hænger meget ofte sammen med de associationer, ordene og lydene skaber. Lyrik kræver, at man som læser bruger sin opmærksomhed og sin fantasi til at fylde de ’tomme huller’ ud og læse ’mellem linjerne’. Man skal med andre ord ’digte med’. Digte Et digt er den enkelte lyriske tekst. Digte er ikke, ligesom romaner og noveller, fortællende, men er tit udtryk for et øjebliksbillede og gengiver en stemning, nogle følelser eller en erfaring om livet. I mange digte er det digterens egen oplevelse, stemning, følelser eller tanker, der er det centrale. Prosadigte I mange nyere digte er der hverken rim eller en fast rytme, og tekstlinjerne står mere som prosa end som lyrik. Sproget er dog stadig koncentreret og fyldt med billedsprog og udtrykker stemninger og følelser. Prosadigte betegnes også som ’frie’ digte. Musisk lyrik En del lyrik skal synges. Det kan man kalde musisk lyrik. Det er fx salmer, folkeviser, fædrelandssange og rap. Musisk lyrik har meget ofte en fast form med rim og rytme og ofte også omkvæd.