Analyse af Platicsolen

Titel: Plasticsolen En falsk sol Fra digtsamlingen (Vi folder drømmens faner ud) Forfatter: Michael Strunge Dansk digter - poesi punk. Han nåede at udgive 11 digtsamlinger. Meget ironi Født: 19. juni 1958 Død: 9. marts 1986 Postmodernismen Kroppen og byen og 1980’ernes lyrik (Nå-generationen) (Punkkulturen) Modernisme Digtets årstal: 1981 80’erne Storbymodernismen: Den stil, der nu vinder størst udbredelse, er en mere billedrig, sværmende stil med lige dele påvirkning fra punkbevægelsen. Et typisk emne for de unge digtere er storbyen som sindbillede på moderne menneskers sjæleliv. Hvis man kigger de kendteste af 80’ernes digtsamlinger igennem, vil man bemærke, at ord som ”nat”, ”neon”, ”blod”, ”asfalt”, ”død”, ”krop”, ”drømme” og ”engle” går igen. Det religiøse og dødsfikserede ved denne sprogbrug falder mange for brystet. Opbygning/komposition Vers: 1 Strofer: 21 Fortæller og synsvinkel: 3. personsfortæller Observerende fortæller (Objektiv). Genre:Lyrisk digt Genretræk: Her er ingen historie, men er bestående af tanker, holdninger, meninger, stemninger og følelser. Oftest fremstår disse digte meget personligt. Meget Strunges syn på samfundet. Rim: Næsten alle vers slutter med et substantiv.

Sprog og stil: Sprog: Navneord (Positiv eller negativ) 16 negative & 2 positive adjektiver Handleverber og sanseverber (Giver læseren en oplevelse af at være en del af miljøet) Skrevet i nutid Skrevet modernistisk Billedsprog: Personificering: Strunge benytter sig meget af personificering af døde ting. blandt andet “Dybt i coma sover asfalten” (v1. s.14) “Døende maskiner” (v.1 s.18) “Bedøvede huse” (v.1 s.9) Sted: En død, trist by. En syg by. Verden er ved at blive syg. Miljøbeskrivelse: Mennesker: Blinde børn, børnene er dem der skal redde generationen. Ligesom vi får af vide. De er blinde, og kan ikke se en fremtid foran sig. Ung mand, han går på en udspændt line mellem to huse. Han er mennesket der stræber og prøver at finde en mening med livet. Går på livets line. Kultur: Det er nu ikke fordi, indholdet er let, for heri afvises samfundet som en bevidstløs maskine, der knuser menneskenes drømme og ensretter dem. En maskine, der slet ikke er indrettet og programmeret til at rumme ungdommens vilde drømme om forandring og et anderledes liv. I centrum for denne kritik står medierne, og især fjernsynsmediet. Samfund: Falsk samfund (Plastik, nylon, medicin) Vi prøver at kurere vores verden med medicin som vi prøver at kurere os selv med medicin. Tema, budskab og fortolkning: Temaerne er død, selvudslettelse. Budskabet er at vi mennesker er ved at forfalske hele vores verden og vores samfund. Vi gør verden syg. Fortolkningen er, hele digtet handler om hvordan vi ødelægger naturen, gør den syg med vores falske samfund. Vurdering: Min personlige vurdering